Salat med savojkål, laks og avokado
Salaten indeholder sunde fedtstoffer fra både laks, nødder og avokado. Spis den til frokost og aften.
Ingredienser
½ savojkål, ca. 350 g
1 avokado
2 spsk valnødder
4 laksefileter, ca. 400 g
salt og peber
Dressing:
2 tsk olivenolie
saft fra 1 lime
ca. 10 g ingefær, finthakket eller revet
salt
Sådan gør du:
Skær savojkål i meget tynde strimler. Skær kødet fra avokadoen i små tern, og vend dem sammen med kål og grofthakkede valnødder. Steg laksefileterne på en varm pande i ca. 4-5 minutter på hver side, og krydr dem med salat og peber.
Rør ingredienserne til dressingen sammen, og vend den godt rundt i salaten.
Inden servering brækkes laksen ud i små stykker og fordeles ovenpå salaten. Du kan også servere laksen ved siden af.
Tip! Savojkål kan erstattes af andre typer kål, f.eks. spidskål, hvidkål eller rosenkål.
Energi pr. person: 300 kcal, fedt 57%, protein 30%, kulhydrat 13%