SPONSORERET indhold
Salat caprese de luxe
Denne salat er smuk og smagfuld. Vælg gerne alle mulige tomater. Og det er altid dejligt med lidt ekstra grønt. Her har jeg brugt en squash. Den giver et godt bid og en dejlig fylde.
Ingredienser
Tilbehør til 4-6 personer
600 g blandede tomater
1 squash, gul eller grøn
1 rødløg
100 g gode, sorte oliven
1 bundt basilikum
god olivenolie
salt og peber
1 buretta, ca. 250 g (eller en god mozzarella)
Sådan gør du
Skær tomaterne i mundrette stykker.Skær squash og rødløg i tynde skiver, gerne på et mandolinjern.
Anret tomater, squash og løg på et fad. Top med oliven og basilikum, dryp med olivenolie, og krydr med salt og peber. Top med brud af ost, og server straks.
TIP: Du kan også bruge en netmelon sammen med salaten i stedet for squash.