Sådan laver du hvide asparges med tørret skinke, nye kartofler og boznersauce
Servérhvide asparges med tørret skinke som forret, på en sommerbuffet eller som del af en salat.
Ingredienser
600 g tykke hvide asparges
Boznersauce:
4 æg
3 spsk æblecidereddike
1 lille nip salt
friskkværnet peber
1/2 dl god, mild olivenolie
1 bundt purløg
200 g god tørret skinke
400 g små, nye, kogte kartofler
Evt. purløgsblomster til pynt
Sådan laver du hvide asparges med tørret skinke
Kog æggene 8 min. og overhæld dem med koldt vand. Del dem i blommer og hvider.
Kom blommerne op i en skål og mos dem. Hak hviderne mellemfint og sæt dem til side.
Tilsæt æblecidereddike, salt og peber, og pisk det hele godt sammen.
Tilsæt olivenolien små dryp ad gangen, mens du stadig pisker kraftigt. Smag til sidst, om saucen evt. mangler lidt mere salt, peber og eddike.
Rør fintsnittet purløg i og hakkede æggehvider i. Skræl og kog aspargeserne let. Anret de kogte asparges med boznersauce, skinke, purløgsblomster og nykogte kartofler.
PRØV OGSÅ: Sådan laver du grøn superfood-salat