Ingredienser
Arbejdstid: ca. 20 min.
Bagetid: ca. 40 min.
Browniebund:
200 g mørk chokolade
125 g smør
3 æg
100 g brun farin
100 g hvedemel
¼ tsk. bagepulver
et drys salt
Rocky topping:
250 g skumfiduser (marshmallows)
100 g blød karamel (evt. guldkarameller)
100 g lys chokolade
150 g valnøddekerner
- Bund: Bræk chokoladen i stykker, og kom dem i en skål med små stykker smør.
- Lav et vandbad ved at sætte en gryde med ½ l vand over at koge. Sæt skålen med chokolade over, sluk for varmen, og lad chokolade og smør smelte.
- Slå æggene ud i en skål med brun farin, og pisk det skummende med en håndmikser. Drys mel, bagepulver og salt igennem en si i æggeblandingen, og vend sammen med en dejskraber. Rør gradvist den smeltede chokoladeblanding i.
- Beklæd en bageform (25 x 15 eller 20 x 20 cm) med bagepapir. Fordél dejen heri, og glat overfladen med en dejskraber.
- Bag kagen i ca. 10 min. ved 200 grader.
- Topping: Klip skumfiduserne i lidt mindre stykker, og bland dem med karameller, stykker af lys chokolade og grofthakkede valnødder. Drys blandingen på kagen, og sæt den i ovnen.
- Skru ovnen ned til 175 grader, og bag videre i ca. 20 min. Hold øje med, om den bliver for mørk på toppen, og læg evt. et stykke bagepapir henover kagen.
- Lad kagen køle lidt af og sætte sig. Skær den ud i firkanter på ca. 5 x 4 cm.