Ristede kammuslinger
En lækker og enkel forret, som pynter på middagsbordet og smager himmelsk. Ristede kammuslinger er også den perfekte nytårsforret. Her får du opskriften.
Ingredienser
Hindbær-vanilje-sirup
1 polynesisk vaniljestang
100 g sukker
100 g frosne hindbær
1 dl vand
Kammuslinger og anretning
24 store kammuslinger
lidt rapsolie til at stege i
flagesalt og friskkværnet peber
1 dl god olivenolie
lidt mangoldsalat (el. anden spæd salat til)
Sådan gør du:
Kom det hjemmelavede vaniljesukker, den tomme vaniljestang, hindbær og vand op i en lille kasserolle og kog det i 5 minutter uden låg over middel varme. Tag herefter gryden af varmen. Hæld det hele igennem en sigte, skum af og stil siruppen i køleskabet, til den er iskold.
Kammuslinger og anretning
Rist kammuslingerne i lidt rapsolie på en rygende varm pande i ca. 1 minut på hver side, til overfladen karamelliserer. Krydr med salt og peber.
Dryp olivenolie i bunden af 8 smukke tallerkener og prik hindbær-vanilje-sirup heri. Anret de nystegte kammuslinger i ”tårne” a 3 stk. pr tallerken.
Afslut sirligt med spæd salat og server straks. Server gerne hjemmebagt brød til.