Oksemørbrad med fennikel-pære-salat
Lækker oksemørbrad med spændende tilbehør - her får du opskriften på oksemørbrad med fennikel-pære-salat og kartofler.
Ingredienser
850 g oksemørbrad
4 spsk. finthakket salvie
salt og peber
8 tynde skiver serranoskinke
kødsnor
25 g smør
Fennikel-pære-salat:
1 stor fennikel
1 pære, gerne Clara Friis
30 g valnødder
50 g små spinatblade
1 håndfuld tørrede tranebær
½ spsk. dijonsennep
1 tsk. honning
1 spsk. citronsaft
3 spsk. valnøddeolie el. mild olivenolie
Desuden:
1 kg kartofler
ca. 24 laurbærblade
olie, salt og peber
Sådan laver du oksemørbrad med fennikel-pære-salat
- Drys kødet med salvie, salt og peber. Vikl serranoskinken omkring, og snør kødet med kødsnor, så det holder sammen på mørbrad og skinke.
- Brun kødet af på en pande i smør, og læg det i en kold ovn. Tænd ovnen på 100 gr., og lad det stege færdig i ca. 20 min. Centrumtemperaturen skal være 53 gr. Dæk kødet med stanniol og et klæde.
- Skær fennikel papirtyndt ud, gerne på et mandolinjern. Skær pæren i små tern eller i tynde skiver. Hak valnødderne groft. Bland fennikel, pære, valnødder, spinat og tranebær i en skål.
- Pisk sennep, honning, citronsaft, olie, salt og peber sammen, og vend det i salaten.
- Halver kartoflerne, og læg dem på en bageplade med bagepapir, dryp med olie. Læg et laurbærblad på hver kartoffel, og drys med salt og peber.
SMUTVEJ!
Hvis du snører kødet, vasker kartoflerne og laver dressingen klar i god tid, kan du lave middagen færdig på ca. 1 time
Sådan laver du en god sauce til din oksemørbrad
Brug gerne saften fra kødet til en god sauce. Hak et løg fint, og steg det på panden i smør. Hæld lidt cognac på panden. Tilsæt kødsaft og piskefløde. Kog det lidt ind, og smag til med salt og peber.