SPONSORERET indhold
Nye rødbeder med solbær
Er du heldig at kunne få rødbeder i flere farver, så vælg dem endelig. Ellers er salaten også både smuk og skøn, med de velkendte røde beder.
Ingredienser
Tilbehør til 2 personer
½ kg nye/små rødbeder
salt
2 spsk flydende honning
½ dl rødvinseddike
½ dl god olivenolie
2 spsk finthakket rødløg
2 dl solbær
Sådan laver du nye rødbeder med solbær:
Skrub rødbederne fri for jordrester, og kog dem møre i saltet vand. Ca. 30 min, alt efter størrelse.
Smut skindet af dem, og skær dem i mundrette stykker.
Rør honning med eddike, olivenolie og rødløg, og rør solbær i.
Vend de varme beder med dressingen, og smag til med salt og peber.
Servér lun eller kold.