Nye kartofler med peberfrugt-salsa med chili
Nye danske kartofler får et eksotisk strejf med perberfrugtsalsaen, der er blød og sprød på samme tid.
Ingredienser
1 kg nye kartofler
2 røde peberfrugter
1 spsk olivenolie
1 tsk paprika
1 tsk finthakket chili
2 tomater
1-2 spsk citronsaft
salt
evt lidt ekstra citronsaft
2 spsk finthakket basilikum
2 spsk olivenolie
evt. ekstra salt, citron og chili
lidt grønne oliven til pynt
Sådan laver du nye kartofler
Skrub kartoflerne og kog dem møre i godt saltet vand. Kog dem f.eks. ti min, tag dem af blusset og lad dem trække i kogevandet til det føles møre, men stadig med bid i, når du stikker en kniv i.
Halvér den ene peberfrugt. Fjern stilk og kerner, og skær peberfrugten i tern.
Steg peberfrugtstykkerne i en gryde med lidt olivenolie 5-7 min ved svag varme til de er møre. Tilsæt paprika og chili og lad det fortsat simre et kort øjeblik. Skær tomaterne i mindre stykker og blend dem sammen med de tilberedte peberfrugtstykker. Krydr med citronsaft og salt.
Halvér den anden røde peberfrugt og skær den i små tern. Bland de rå stykker peberfrugt, basilikum og olivenolie sammen med peberfrugt-tomatsalsaen og krydr evt. med ekstra salt, citron og chili.
Servér kartofler og peberfrugtsalsaen som tilbehør til kødet.
Se også opskrift på Kalveculotte med perberfrugt-salsa med chili.
Tip
Du kan også servere det til andre former for kød og grillretter.