Nemme cheesecakes i glas
Cremet vaniljecheesecake i glas toppet med syltede kirsebær, kirsebærsirup og havreknas og serveret i små, fine glas. Lynhurtig og toplækker dessert.
Ingredienser
Havrekiks:
100 g havrekiks
50 g smør
1 nip salt
Fyld:
300 g flødeost
150 g skyr
75 g sukker
1 vaniljestang, korn heraf
1-2 spsk citronsaft
Pynt:
6-8 amarenakirsebær + sirup derfra rød skovsyre
Sådan laver du
Havrekiks: Kom kiksene i en frysepose, og knus dem til krummer. Smelt smørret, lad det køle en smule af, og hæld det ned til kiksekrummerne sammen med et nip salt. Mas kiksemassen flad, og kom den i fryseren, til den har sat sig.
Fyld: Pisk flødeost, skyr, sukker, vaniljekorn og citronsaft let og luftigt i en skål. Kom massen i en sprøjtepose med rund tylle, og fordel den i 6-8 små glas.
Pynt: Dekorer hvert glas med et kirsebær, lidt kirsebærsirup, brud af havrekiks og skovsyreblade lige inden servering.