Ingredienser
Arbejdstid: 20 min.
Bagetid: 18 min.
Fryse-egnet
2 æg
1 ½ dl mælk
100 g smør (smeltet)
1 spsk nescafé + ½ dl kogende vand
1 tsk vanilje
225 g mel
200 g farin
3 spsk kakao
1½ tsk bagepulver
½ tsk stødt kanel
¼ tsk salt
125 g mørk chokolade (hakket)
- Tænd ovnen på 210 grader. Pisk æg, mælk, smør, kaffe, vand og vanilje sammen i en skål.
- Bland de øvrige ingredienser (undtagen chokolade) godt sammen i en stor skål og lav et hul i midten.
- Hæld de våde ingredienser i „hullet” og rør dejen sammen med let hånd. Dejen skal være klumpet – ikke glat.
- Tilsæt chokolade og fordél dejen i 12-14 muffinforme.
- Sæt dem i ovnen, skru ned til 180 grader efter 6-8 min. og bag dem færdige i 15-18 min.
- Tjek med en tandstikker, om de er gennembagte, og lad dem afkøle på en rist.