Ingredienser
Arbejdstid: 30 min.
Koge/bagetid: 30 min.
Ikke fryse-egnet
Ingredienser:
150 g knuste kiks (digestive)
1 spsk sukker
½ tsk stødt kanel
50 g smeltet smør
Creme:
200 g flødeost
1 dl cremefraiche 18% (eller græsk yoghurt)
75 g sukker
2 æg (str. L)
1 stang vanilje (eller 1 tsk vaniljesukker)
Frugt:
250 g kirsebær (200 g udstenede)
1 usprøjtet citron
½ dl vand
50 g sukker
2 tsk majsstivelse
- Tænd ovnen på 160 grader og tag flødeost, cremefraiche og æg ud af køleskabet. Læg papirforme i en muffinform med 12 huller.
- Bland knuste kiks med sukker, kanel og smør og pres det ud i bunden af hullerne. Brug f.eks. bunden af et kraftigt glas til at presse kiksebunden jævn. Sæt formen i ovnen 10 min.
- Rør flødeosten jævn og rør cremefraiche og sukker i. Rør æggene i ét ad gangen og tilsæt vanilje.
- Fordel cremen i hullerne og sæt formen tilbage i ovnen i 15-20 min. – til cremen akkurat er stivnet. Stil formen på en rist og lad kagerne afkøle mindst 20 min., før de tages ud af formen og afkøles helt.
- Udsten kirsebærrene, skær dem i halve og læg dem i en gryde med 1 tsk fintrevet citronskal og 2 tsk citronsaft. Tilsæt vand, sukker og majsstivelse og kog det igennem under omrøring, til det bliver tykt og jævnt – ca. 3 min.
- Hæld det i en skål til afkøling. Pynt kagerne med kirsebærsovsen og stil dem koldt.