SPONSORERET indhold
Lækker citronfromage
6 personer
Ingredienser
4 blade husblas
4 past. æggeblommer (2 bægre)
100 g sukker
3 tsk. revet usprøjtet citronskal
1½ dl citronsaft af 2-3 citroner
3 past. æggehvider (2 bægre)
3 dl piskefløde
Pynt:
1 dl piskefløde
og daimchokolade el. mørk chokolade
- Kom husblassen i blød i koldt vand 10 min.
- Pisk æggeblommer og sukker, til det er cremet. Tilsæt den revne citronskal og det halve af citronsaften.
- Tag husblassen op med det vand, der hænger ved, og smelt den over vandbad eller i mikroovn. Rør resten af citronsaften i. Lad denne masse køle af, til den er fingervarm. Rør lidt af æggemassen i. Hæld nu blandingen i en tynd stråle i æggemassen, mens du rører.
- Pisk æggehviderne stive. Pisk fløden til skum. Når æggeblandingen begynder at stivne lidt – det tager ikke særlig lang tid – så vend da først de piskede æggehvider og derefter flødeskummet forsigtigt i. Hæld fromagen i en skål. Stil skålen i køleskab et par timer. Pynt med flødeskum og finthakket chokolade.