Kold agurkesuppe med fetaost
En smuk grøn forårssuppe er dennekolde agurkesuppe med delikat fetaost.
Ingredienser
3 agurker
2 dl creme fraiche
1 fed hvidløg
2 skiver tørt brød
2 spsk æbleeddike
ca. 1 dl olivenolie
Fyld:
4 skiver brød
1 agurk
200 g fetaost
100 g sorte oliven
1 potte basilikum
½ dl olivenolie
1 lille rødløg
Sådan laver du kold agurkesuppe
Skær agurken i grove stykker og kom dem op i en blender sammen med creme fraiche, hvidløg, brød og eddike. Blend suppen – det kan være nødvendigt at tilsætte en smule koldt vand i starten. Tilsæt nu olivenolien lidt efter lidt til suppen får en cremet konsistens. Sæt suppen på køl i ca. 1 time.
Skær brødskiverne i tern og rist dem sprøde i en 200 grader varm ovn i ca. 10 min. Skær agurken i strimler (brug en kartoffelskræller). Hak basilikum groft og skær rødløget i tynde ringe. Vend det hele sammen med smuldret feta, oliven og olie.
Kom fyldet op i suppen eller spis det ved siden af.
Se også opskrift på Suppe med svinebryst, nye kartofler og forårskål.