Ingredienser
Arbejdstid: 20 min.
Bagetid: 18 min.
Fryse-egnet
125 g fuldkornsspelt- eller hvedemel
200 g hvedemel
2 spsk. sukker
3 tsk. bagepulver
¼ tsk. salt
150 g kirsebær - udstenede
1 æg
2½ dl kærnemælk
50 g smør - smeltet
- Tænd ovnen på 220 grader. Bland alle de tørre ingredienser sammen. Hak kirsebærrene groft og vend dem i melet.
- Pisk ægget sammen med kærnemælk og smør. Rør de våde ingredienser sammen med de tørre.
- Brug en stor ske til at sætte dejen som 12 ”boller” på en bageplade med bagepapir.
- Bag dem midt i ovnen i ca. 18 min. og lad dem afkøle på en rist.