Ingredienser
Arbejdstid: 10 min.
Bagetid: 20 min.
Ikke fryse-egnet
1 rulle frisk eller frossen butterdej, 225 g
1 æg
3 spsk rørsukker eller farin
1 tsk stødt kanel
evt. 1 ⁄2 tsk stødt ingefær
- Tænd ovnen på 200 grader. Rul dejen ud på et meldrysset bord og pensl med sammenpisket æg. Bland sukker og krydderier og drys det på dejen.
- Rul dejen sammen til en roulade og skær den i 6 tykke skiver. Læg dem på en bageplade med bagepapir, tryk dem lidt flade og bag dem midt i ovnen ca. 20 min.
- Lad dem afkøle på en rist. Pynt evt. med glasur rørt af flormelis og et par skefulde kogende vand.