Ingredienser
Arbejdstid: 1 time
Hviletid: 1 time
Bagetid: 20 min.
Ikke fryse-egnet
Tærtedej:
200 g hvedemel
50 g flormelis
¼ tsk salt
100 g koldt smør
2 spsk iskoldt vand
Chokoladecreme:
2 dl piskefløde
150 g mørk chokolade (hakket)
Jordbærcreme:
200 g flødeost
2 spsk flormelis
½ vaniljestang eller 1 tsk vaniljesukker
250 g jordbær (hakkede)
Pynt:
500 g friske jordbær
125 g mørk chokolade
frisk mynte
- Bland mel, flormelis og salt sammen og hak det kolde smør i – brug evt. en foodprocessor. Saml hurtigt dejen med koldt vand og form den til en tyk plade. Sæt den koldt 1 times tid.
- Giv fløden et stille opkog og tag den af varmen. Rør den hakkede chokolade i og lad blandingen afkøle. Tænd ovnen på 200 grader.
- Rul dejen ud og læg den i en tærteform. Prik bunden med en gaffel og bag den blindt i 10 min. (se tips). Fjern bagepapiret og fyld og bag tærtebunden sprød i ca. 10 min. Stil den til afkøling.
- Rør chokoladecremen igennem, smør den ud på tærtebunden og stil den koldt. Pisk flødeosten igennem, så den er fri for klumper. Pisk flormelis og vaniljekorn/-sukker i og tilsæt de hakkede jordbær. Fordel det over chokoladecremen og stil tærten koldt.
- Skyl jordbærrene, tør dem godt og fjern haserne. Smelt chokoladen i en skål over vandbad. Dyp halvdelen af jordbærrene i chokoladen og stil dem til afkøling. Læg jordbærrene på tærten med chokoladen opad og pynt med mynteblade.