Ingredienser
Arbejdstid: 20 min.
Bagetid: ca. 15 min.
Ikke fryse-egnet
6 æg
2 spsk vand
2 spsk friskhakket merian eller oregano
evt. et drys rosmarin
1 dl revet parmesan, grana eller tør pecorino (fåreost)
kværnet peber
2 spsk olie
- Pisk æggene sammen med vand og bland finthakkede krydderurter og ost i.
- Lad olien blive varm på en pande og hæld æggemassen på. Lad den stivne ved jævn varme.
- Stik af og til paletkniven i æggemassen, så alt når at stivne. Æggekagen kan serveres, som den er, men der kan også bydes på en god lufttørret skinke til, så det bliver en mættende frokostret.