Hvid chokolade-nougat
Hvis du elsker smagen af nougat, men holder dig fra sukker f.eks. pga. kur, er her et alternativ.
Ingredienser
30 skiver
200 g cashewnød
120 g sukkerfri hvid chokolade, f.eks. Cavalier Stevia
3 tsk flydende sødemiddel
4 spsk piskefløde
50 g mandelflager eller fint hakket pistacienødder
Sådan gør du:
1/ Rist cashewnødderne på en tør pande i 2-4 min. og blend dem i en foodprocesser i 3-5 min. ved højeste hastighed. Efter noget tid samler de blendede nødder sig til en blød klump.
2/ Smelt chokolade og fløde langsomt over et vandbad. Bland smeltet chokolade, sødemiddel og nøddemasse sammen. Brug en ske til at røre det sammen med.
3/ Fordel massen på et stykke bagepapir og rul den til en tyk pølse.
Rist mandelflagerne på en tør pande ganske kort. Rul pølsen i ristede mandelflager. Stil den i køleskabet et par timer.
4/ Skær skiver af rullen inden servering. Nydes kold.
70 kcal pr. skive
PRØV OGSÅ: Hvid Gateau Marcel
Få mere inspiration til lækker mad på Altfordamerne.dk/opskrifter