Havregrød med tørret havtorn, ristede kerner og hyldeblomstsirup
Ingredienser
Grød:
4 dl grovvalset økologisk havregryn
4 dl vand
4 dl økologisk sødmælk
knivspids havsalt
En håndfuld tørret havtorn (kan bl.a. købes hos grødbaren Grød)
Ristede kerner:
50 g hele rugkerner
50 g hele speltkerner
50 g hele havre kerner
50 g hele bygkerner
50 g hørfrø
50 g græskarkerner
50 g solsikkekerner
50 g hasselkerner
5 spsk. honning
Hyldeblomstsirup:
0,5 l Søbogaards Hyldeblomstsaft
1 dl sukker
Sådan tilbereder du grøden
Ristede kerner: Kernerne stilles i blød i 12 timer. Skyl de hele kerner med koldt vand og rist derefter alle kernerne på panden, til de bliver sprøde og får en gyldenbrun farve. Tilsæt honning og lad kernerne blive karameliseret. Lad de karameliserede kerner hvile på bagepapir, indtil de er sprøde.
Hyldeblomstsirup: Bland saft og sukker i en gryde og lad saften koge ind til sirupskonsistens.
Hæld siruppen på flaske eller dåse og lad den køle af.
Grød: Bland gryn, vand og mælk i en gryde og kog langsomt op i ca. 5 minutter. Smag til med havsalt.
"Drys havtorn og kerner over den varme grød og giv den et stænk hyldeblomstsirup. "