Ingredienser
Arbejdstid: 1 time
Bage/kogetid: 45 min.
Fryseegnet uden topping
Ingredienser:
7 æg
100 g sukker
100 g brun farin
150 g havtorn (evt. bær fra frost)
150 g sukker (havtorn og sukker kan erstattes af 300 g havtornsyltetøj)
100 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
1 knsp. fint salt
1 dl olie (neutralt smagende)
250 g mandler (smuttede)
200 g gulerod
lidt olie til formen
flødekarameller (kan evt. købes færdiglavede, 12 stk.):
50 g smør
1 dl piskefløde
125 g sukker
½ dl lys sirup
Flødeosteicing:
150 g flødeost naturel
½ dl cremefraiche (9% eller 18%)
1 dl flormelis
evt. ½ stang vanilje
Topping:
75 g hvid chokolade
evt. 2 spsk. havtorn
- Pisk æg med sukker og farin til tykt skum. Det tager ca. 10 min. med en håndmikser.
- Bland havtorn og sukker sammen, og rør det (eller havtornsyltetøj) forsigtigt i æggeskummet.
- Bland mel, bagepulver og salt sammen, og drys det igennem en si i dejen. Rør gradvist olien i dejen i en stråle. Vend hakkede mandler og fintrevet gulerod i dejen.
- Hæld dejen i en smurt springform (ca. 24 cm i diameter). Bag kagen i ca. 45 min. ved 175 grader, til den er gennembagt. Afkøl på en bagerist.
- Karameller:
Smelt smør i en stor tykbundet gryde. Tilsæt fløde, sukker og sirup. Kog under omrøring i ca. 30 min., til massen er 125 grader (målt med sukkertermometer). - Hæld karamelmassen ud på et stykke bagepapir smurt med lidt olie. Lad massen køle af, og skær eller klip den i mindre stykker til karameller.
- Icing:
Rør flødeost sammen med cremefraiche, flormelis og evt. kornene fra vaniljestangen. - Fordél icingen i et jævnt lag over kagen. Drys med hakket hvid chokolade, karameller og evt. havtorn.