Grov galette med æble og mandelsmør
Galette er en fransk tærte, som varierer meget i smag og udseende, da den ikke bages i en tærteform. Det giver den et smukt, rustikt look.
Ingredienser
Dej:
100 g fint speltmel
40 g rugmel
2 spsk sukrin gold
4 spsk kokosolie
1 spsk vand
1 nip salt
Fyld:
1 stort æble
3 spsk mandelsmør
1 spsk sukrin gold
1 spsk mandelflager
Sådan laver du en grov galette med æble og mandelsmør
Kom alle ingredienserne til dejen i en foodprocessor, eller ælt dejen i hånden. Undgå at arbejde for meget med dejen. Den skal bare være smidig og hænge sammen. Stil den på køl i ca. 30 minutter.
Rul dejen ud til en cirkel, Ø 20 cm, på et meldrysset bord, og læg dejen på en bageplade med bage-papir. Skær æblet i tynde skiver, smør bunden med mandelsmør, og fordel æbleskiverne ovenpå. Drys med sukrin og mandelflager. Fold kanterne op, så fyldet bliver dækket en anelse.
Bag tærten i ovnen ved 200 grader i 25-30 minutter, eller indtil tærten er sprød og gylden.
TIP
Server tærten lun med cremefraiche, skyr eller flødeskum.
PRØV OGSÅ: Æbletærte med mandler og kanel