Grøn suppe til morgenmad
Suppe til morgenmad... Det kan man sagtens i følge Martin Kreutzer og Sandra Pugliese. Her får du opskriften på en lækker grøn morgenmadssuppe, lavet på æble, avocado, kiwi og frisk spinat.
Ingredienser
2 små æbler, ca. 150 g
½ avocado, ca. 60 g
2 kiwier, 150 g skrællet vægt
2 store håndfulde babyspinat, ca. 50 g
1 spsk koldslynget honning
1 dl kokosvand
2 ½ dl usødet mandelmælk
1 stor spsk cashewnøddesmør, alternativt anden nøddesmør, ca. 50 g
1 usprøjtet citron
1 usprøjtet appelsin
¾ tsk vaniljepulver
Næringsindhold
-
Energi pr. person:413 Kcal
-
Fedt:17 %
-
Protein:9 %
-
Kulhydrat:60 %
Sådan gør du:
- Skyl æblerne, og udkern dem. Skræl den halve avocado. Skræl ligeledes kiwierne. Skyl og slyng spinaten.
- Kom æbler, avocado, kiwi, spinat, honning, kokosvand, mandelmælk, nøddesmør, citron- og appelsinskal, saften fra appelsinen og vaniljepulver i en blender og blend, til du har en cremet suppe.
- Denne suppe smager klart bedst frisklavet, og jeg vil kun anbefale dig at lave den pa forhånd, hvis du ikke kan undgå det
Tip! Du kan sagtens bruge 50 g nødder eller mandler i stedet for nøddesmørret
Næringsindhold
Energi: 413 kcal
Protein: 9,2 g
Fedt: 17,2 g
Kulhydrat: 60,4 g
Kostfibre: 9,9 g
Opskriften er fra Martin Kreutzer og Sandra Puglieses bog, Souping - det nye juicing, fra Muusmann Forlag.