Gratineret græskarmos
Denne græskarmos er god til and eller stegt kylling.
Ingredienser
1 hokaido – vægt ca. 1-1,2 kg
700 g bagekartoffel
½ dl mælk
2 spsk olivenolie
salt og peber
lidt grofthakket rosmarin
1 tsk revet citronskal
2 ½ dl græsk yoghurt 10 %
1 tsk dijonsennep
2 æggeblommer
salt og peber
1 dl revet ost.
Sådan gør du
Halvér græskarret, skrab kernerne ud, og skræl det. Skræl kartoflerne, og skær dem og græskarret i grove tern, der koges møre i en gryde under låg.
Hæld vandet fra, og mos det sammen med mælk, olivenolie og krydr med salt, peber, rosmarin og citronskal. Kom græskarmosen i et ovnfast fad.
Rør yoghurt sammen med dijonsennep, æggeblomme, salt, peber og revet ost.
Kom blandingen oven på græskarmosen. Bag græskarmosen i ovnen i 25-30 min. ved 200 grader, til overfladen er gylden og lækker.
PRØV OGSÅ: Andebryst med rodfrugt- og kartoffelkager krydderurter og chili