Granolaknas med frugt
Lækker morgenknas til alle typer frugtkompot, frugtsupper, yoghurt
Ingredienser
1½ dl mandler
6 dl grove havreflager
1 dl græskarkerner
1 dl solsikkekerner
citronskal
salt
120 g moden banan
4 stk friske dadler (eller iblødsatte tørre)
4 spsk kokosolie
1 spsk citronsaft
Sådan gør du:
Hak mandlerne groft og bland dem i en skål med flager, kerner, fintrevet skal af en citron og to knivspidse salt. Blend banan, dadler, kokosolie og citronsaft med en stavblender og fordel det godt i de tørre ingredienser, det er nemmest at gøre med fingrene.
Spred blandingen ud på en bageplade og bag det midt i ovnen ved 200°. Vend rundt i granolaen efter 10 minutter og bag yderligere 5-10 minutter. Lad granolaen køle af og opbevar den i et tæt glas.
Tip! Brug granolaen som knas til alle typer frugtkompot, frugtsupper, yoghurt etc.
Opskriften er fra Lisbeth Tordendahls bog Det søde - sundhed & nydelse. Forlaget Wisefood