Gertruds glutenfri pebernødder
Vi begyndte med søde Gertruds opskrift, Kathrines eks-svigermor, som i mange år har stået for at levere bagværk til mange afkroge af familien. Så da 2 af børnebørnene fik konstateret cøliaki måtte hun til at transformere sine gamle opskrifter til glutenfri variationer. Især pebernødder var et must, da det er noget som børnene tilbydes overalt i julen og det er så trist at undvære. Vi ændret lidt i den, men bevaret grundingredienser, som: magisk børnetiltrækningskraft og sprøde krydderier.
Ingredienser
125 gr. smør (Plantemargarine eller blød kokosolie kan bruges)
125 gr. boghvedemel
75 gr. majsstivelse
125 gr. rørsukker eller kokossukker
1 æg
1 tsk. bagepulver
1 tsk. vaniljepulver
2 tsk. kardemomme
2 tsk. kanel
1 tsk. allehånde (eller nelliker)
1/2 tsk. sort peber nip salt
Sådan bager du glutenfri pebernødder
- Det hele æltes godt sammen, trilles til lange pølser som skæres i passende stykker, de dovne kan bare sætte dem på pladen, ellers trilles de lige runde.
- Bages ved 180 grader i ca. 10 min.
- Hvis de ikke er helt sprøde når de er kolde kan de bages 2-3 minutter mere. (Specielt børn laver dem jo tit i forskellige størrelser)
GLUTENFRI BAGEGLÆDE
Opskriften er fra bogen Glutenfri Julebageglæde af Det Glutenfri Bageatelier by Kathrine & Mette Marie.
Det Glutenfri Bageatelier by Kathrine og Mette Marie giver i bogen Julebageglæde et bud på det klassiske julebag i glutenfri variationer.
I bogen finder du 18 udførlige og herlige opskrifter, som let lader sig udforme i eget køkken. Endvidere giver de to bagedamer et indblik i små detaljer vedrørende ingredienser og gode musthaves i forhold til glutenfri kagebagning.
Bogen er poetisk komponeret med en personlig blanding af små historier om julebageglæde, børn og barndomsminder.