Focaccia med grønt & rosmarin
Italienernes elskede brød – her med ekstra grønt i.
Ingredienser
5 dl vand
20 g gær
2 tsk salt
1 tsk honning eller lidt sukker
100 g groft speltmel
ca. 475 g hvedemel
1 dl olivenolie til pensling
Fyld:
1 rødløg
2-3 fed hvidløg
½-1 fennikel
10 cherrytomater
2-3 kviste rosmarin
Sådan gør du
1. Rør gær og vand sammen i en skål. Tilsæt salt, honning eller sukker, groft speltmel og hvedemel, og rør det godt sammen, til dejen er jævn og glat i konsistensen.
2. Drys en lille håndfuld hvedemel på bordet, og ælt dejen godt sammen. Dejen må godt være lidt blød. Dæk dejen med et klæde, og lad den hæve et lunt sted i 45 minutter. Pil rødløget og hvidløgsfedene, og skær det i skiver. Skær fenniklen i skiver, og halver tomaterne.
3. Kom dejen på bageplade beklædt med bagepapir, og pres dejen flad med hænderne. Stræk lidt i den, og pres fingerspidserne ned i dejen, så der kommer fordybninger.
4. Kom olivenolie på, og smør det ud over dejen. Kom også fennikel, rødløg, hvidløg og tomater på, og pres dem lidt ned i. Lad det hæve 30 minutter et lunt sted.
5. Bag brødet cirka 35 minutter ved 225 grader. Server brødet som frokostbrød, eller brug det til en grillmiddag eller suppe.
PRØV OGSÅ: Samosa med kylling & mangosalsa
PRØV OGSÅ: Asparges-minitærte
PRØV OGSÅ: Grøntsager i tempura med chilidip