SPONSORERET indhold
Hjemmelavet honningristet granola
Drys der forgylder din yoghurt, skyr eller frugtsalat - sådan laver du selv sund og lækker granola:
Af: Vibeke Lehn & Susanne Knutzen
Foto: Maria Warnke Nørregaard
Ca. 10 dl. |
Total: 30 min
Ingredienser
3 dl groftvalsede havregryn
1 dl speltflager
1 dl rugflager
½ dl hørfrø
½ dl sesamfrø
1 dl græskarkerner
1 dl grofthakkede hasselnøddekerner
1 dl grofthakkede mandler
1 – 2 tsk kanel
3 – 4 spsk honning
1 dl hakkede dadler eller abrikoser
1 dl tørrede tranebær
Sådan laver du hjemmelavet granola
Sådan gør du:
1. Bland alle ingredienser – undtagen de tørrede frugter– og bred dem på en bageplade med bagepapir.
PRØV OGSÅ: Skyr & bagt granola
2. Sæt pladen i ovnen ved 180° varmluft og rør et par gange i løbet af de næste 15-20 minutter, indtil alt er ristet og gyldent.
3. Lad granolaen afkøle, vend de tørrede frugter i og opbevar i en tætsluttende beholder.
Energi pr. dl: 350 Kcal.