Ingredienser
Arbejdstid: 1 time
Kogetid: 20-30 min.
Ikke fryse-egnet
Ingredienser:
350 g sukker
150 g farin
1 dl kakaopulver
2 dl sødmælk eller fløde
1 dl lys sirup
250 g mørk chokolade (hakket)
50 g smør
200 g valnøddekerner (grove stykker)
- Fór en form (20x20 cm) med bagepapir.
- Bland sukker, farin og kakao i en gryde og rør mælken i. Tilsæt sirup og rør over middel varme, til sukkeret er smeltet.
- Tag skeen op og lad blandingen koge til 118 grader på et sukkertermometer (eller et stegetermometer, der går op til 200 grader) – det tager ca. 20 min.
- Stil gryden i et koldt vandbad, til temperaturen er under 100 grader.
- Tilsæt chokolade og smør og lad det smelte uden at røre i det.
- Rør massen godt igennem (evt. med en håndmikser), når temperaturen er nede på ca. 60 grader.
- Tilsæt valnødder og bred massen ud i formen. Lad den stivne ved stuetemperatur 30-60 min.
- Skær konfekten i kvadrater på ca. 2x2 cm. Pak dem ind i cellofan, konfektkapsler eller æsker.