SPONSORERET indhold
Cheesecake - Tiramisu
En skøn forening af to lækre sager til kageelskeren - nemlig tiramisu og cheesecake.
Ingredienser
(1 stk.)
Bund:
250 g knuste amaretti (italienske
mandelsmåkager) eller makroner
75 g smeltet smør
Fyld:
500 g mascarpone eller anden
flødeost
100 g flormelis
3 æg
1 tsk. vaniljesukker
3 spsk. rom
2 spsk. mel
175 g hakket mørk chokolade
2 tsk. pulverkaffe
3 spsk. kaffelikør (f.eks. Kahlua)
- Knus kagerne til rasp, og ibland smeltet smør. Bred massen ud i en 22 cm’s springform og 4 cm op ad kanten på formen. Stil formen på køl i mindst 40 min., eller til bunden er blevet fast.
- Pisk mascarponecremen igennem. Tilsæt flormelis og æggeblommer, og pisk massen godt igennem.
- Tag den ene halvdel af cremen fra, tilsæt vaniljesukker, rom og mel, og rør massen igennem.
- Smelt forsigtigt chokoladen i mikroovn eller over vandbad, og rør den i den anden halvdel af ostemassen sammen med pulverkaffe og likør.
- Pisk hviderne stive, og vend dem i chokolade mascarponeblandingen. Hæld de to slags fyld i formen på skift med en stor ske, og bag kagen ved 200 gr. i ca. 45 min. Lad den blive kold i den slukkede ovn med ovndøren på klem. Stil den afkølede kage i køleskabet natten over, og nyd den afkølet.