Ingredienser
Arbejdstid: 30 min.
Stegetid: 10 min.
Ikke fryse-egnede
Ingredienser:
5-600 g hakket oksekød
4 tomater (gerne forskellige slags, tern)
2 fed hvidløg
2 spsk balsamico
3+1 spsk jomfruolivenolie
friske basilikumblade (revne)
100 g mozzarellaost
4 skiver ciabattabrød (eller 2 ciabattaboller)
salt og peber
- Ælt kødet sammen med salt og peber og form det til 4 flade hakkebøffer.
- Vend tomaterne sammen med 1 fed knust hvidløg, balsamico, olivenolie, basilikumblade, salt og peber.
- Steg bøfferne på en varm grill eller pande (4-5 min. på hver side). Læg tynde skiver mozzarellaost på overfladen, når de er vendt.
- Rist brød eller halve boller på grill eller brødrister. Gnid brødet med et overskåret fed hvidløg og stænk med olivenolie.
- Anret bøffer og tomatsalat på brødet og pynt med basilikum. Servér straks.