Bønnedip med chorizoknas
Denne kombi er skøn, mættende og giver klart mening på et brunchbord.
Ingredienser
200 g sorte bønner
(udblødte natten over)
1-2 tørrede chilier
1 løg
2 laurbærblade
Desuden:
1 løg
1 grøn chili
1 håndfuld koriander med stilke
3 fed hvidløg
1 spsk smør
2 spsk olivenolie
2 tsk tørret oregano
1 tsk chilipulver eller efter smag
3 spsk limesaft
salt
Topping:
200 g fast chorizopølse
1 løg
50 g feta
en håndfuld koriander
Tilbehør:
limebåde
sprøde grøntsager, f.eks. gulerod, bladselleri, sprød salat, chunks af kål
Sådan gør du
Kog bønnerne helt møre i usaltet vand sammen med 1-2 tørrede chilier, et flækket løg og 2 laurbærblade. Det tager 1 time. Fisk chili, løg og laurbærblade op, og kasser dem. Si vandet fra bønnerne, men gem det.
Hak 1 løg, 1 grøn chili (med eller uden frø og frøvægge) og koriander, og sauter det hele i smør og olie på en varm pande, uden at det tager farve. Tilsæt bønnerne, og steg kort. Mos bønnerne rustikt med en stavblender og tilsæt ca. 1-2 dl af kogevandet sammen med tørret oregano, chili (efter smag) og limesaft. Kog op, eventuelt med mere vand, og smag til med rigeligt salt.
Pil skindet af chorizoen, og skær den i tern. Rist den i olivenolie på en varm pande i et par minutter. Skær løget i tynde både, og lad det sautere med chorizoen, uden at løget tager farve. Krydr med lidt salt, og tag det hele af varmen.
Anret bønnedippen toppet med chorizo, løg, smuldret feta og koriander. Server med limebåde og masser af sprøde grøntsager til.
PRØV OGSÅ: Gulerodspandekager
PRØV OGSÅ: Nøddebrød
PRØV OGSÅ: Bagte tomater med æg
Tip
Denne dip er også skøn til en kold øl en aften. Og selvklart bedre end chips og ballade!