Bombaykylling & blomkål
Spidskommen og gurkemeje er begge propfulde af jern.
Ingredienser
100 g brune ris
½ lille blomkål
½ bdt. frisk mynte (15 g)
6 spsk yoghurt naturel
1 citron
1 stor tsk af hhv. stødt gurkemeje og mellemstærk karry
1 spsk balsamico
2 fed hvidløg
3 cm ingefær
2 x 120 g kyllingebryst uden skind
1 strøgen tsk af hhv. hel spidskommen og sorte sennepsfrø
4 pappadam
60 g spæde spinatblade
1 frisk rød chili
Sådan gør du: Varm ovnen op til 220°. Kog risen i saltet vand. Skær blomkål i tynde både, og kom dem i en sigte i gryden oven på risene, læg låg over, og damp dem i 15 min. Pluk myntebladene ned i en blender. Tilsæt 3 spsk yoghurt, halvdelen af citronsaften og et stænk vand. Blend, til det er superglat. Hæld dressingen i en skål, og stil den på køl. Kom resten af yoghurten og citronsaften i blenderen sammen med gurkemeje, karry og balsamico. Tilsæt finthakket hvidløg og ingefær. Blend det hele til en glat marinade, og hæld den op i en bradepande. Skær dybe rids i kyllingebrysterne, og vend dem i marinaden. Vip blomkål ned til kyllingen, vend det rundt, drys spidskommen og sorte sennepsfrø ud over, og bag kyllingen i ovnen i 15 min., eller til den er gennemstegt. Skær kyllingen i skiver, og anret den med blomkål, ris og spinat, og giv en pappadam til. Dryp dressing ud over.