Bagt sej
Let og lækker sej med tomat og mynte-gremolata. Kan serveres som både forret og hovedret.
Ingredienser
5 tomater
½ bundt persille
1 fed hvidløg
150 g sej
1 tsk oregano
Havsalt
Peber
1 tsk olivenolie
Mynte-gremolata:
1 bundt mynte
2 fed hvidløg
Skal og saft af 1 citron
Sådan gør du
Skær tomaterne i skiver. Smør et ovnfast fad med lidt olie, og læg halvdelen af tomatskiverne i bunden. Hak persille og hvidløg fint, og drys halvdelen over tomaterne.
Læg fisken oven på tomaterne, og drys med salt og peber. Dæk fisken med resten af tomatskiverne, persilleblanding, lidt oregano samt salt og peber.
Hæld rigeligt med god olivenolie ved fisken. Varm ovnen op til 230 grader, og bag fisken i 25-30 minutter.
Lav mynte-gremolataen, mens fisken tilberedes. Hak mynte og hvidløg fint sammen.
Dryp citronsaft over, og fordel den revne citronskal over. Servér fisken med bagte tomater og mynte-gremolataen.
PRØV OGSÅ: Osso buco med gremolata
PRØV OGSÅ: Bagt fisk med hvidvinssauce og grønt
PRØV OGSÅ: Ovnbagt fisk med tomater og fennikel