Ananas-gulerodssalat med tunmousse
Her er et fuldt måltid bestående af tunmousse på brød med en krydret, stærk og syrlig salat som tilbehør. Madagascarpeber (kan erstattes af finthakket rød chili eller chiliflager). Til 4 personer.
Ingredienser
Mousse:
2 ds tun i olie
1 bæger skummetmælks eller
sødmælksrygeost, 175 g
½ tsk hel kommen, kan udelades
1 fed hvidløg
½ tsk madagascarpeberkorn + til pynt
salt
Salat:
50 g spæde spinatblade
500 g moden ananas (eller mangofrugt)
100 g gulerod
Dressing:
½ tsk madagascarpeberkorn
1 spsk friskpresset limesaft
2 tsk flydende honning
2 tsk smagsneutral olie
salt
8 skiver grovbrød til servering
Sådan gør du:
Mousse: Si olien fra tunen og blend den grundigt med rygeost, kommen, presset hvidløg, peberkorn og salt, smag til med salt. Sæt moussen i køleskabet, gerne et par timer.
SE OGSÅ: Prøv en smagfuld tunmousse
Salat: Skær skrællen af ananassen og skær den i små terninger, udelad stokken. Skræl og skær gulerødderne i små terninger eller riv dem groft. Skyl og tør spinaten. Bland dressingen.
Ved serveringen: Rist evt. brødet. Anret tunmousse på brødskiverne, gerne i kugler. Bland salat og dressing og smag salaten til med salt, honning og limesaft. Anret salaten portionsvis eller i en skål og giv tunbrødene til.