SPONSORERET indhold
Amerikansk omelet med majs, ost og peberfrugt
Lækker amerikansk omelet med majs, ost og peberfrugt.
2 personer
Ingredienser
Amerikansk omelet med majs, ost og peberfrugt
1 omelet
1 rød peberfrugt
2 dl majskerner fra frost eller dåse
2 forårsløg
50 g reven cheddarost
15 g smør
Omelet:
4 æg
½ dl mælk
½ tsk. salt
peber
15 g smør
- Del æggene i blommer og hvider. Pisk blommerne sammen med mælk, salt og peber. Pisk æggehviderne stive. Vend æggehviderne forsigtigt rundt i blommemassen med en dejskraber.
- Varm en pande op med smørret, til det er afbruset og gyldent. Hæld æggemassen på. Lad den bage ved svag varme 10-15 min. under låg. Når omeletten er gennembagt, løsnes den forsigtig fra panden.
- Skær peberfrugten i små tern, og bland dem med majskerner og snittet forårsløg.
- Lige inden omeletten foldes sammen, fordeles peberfrugt, majs og ost over halvdelen. Fold sammen, og lad omeletten stege videre ved helt svag varme under låg 3-4 min.