SPONSORERET indhold
Honningsyltede rødbeder
Det er slet ikke svært at sylte sine egne rødbeder!
Ingredienser
Til 1-2 glas:
2,5 dl æblecidereddike
2 dl balsamicoeddike
2,5 dl vand
4 dl honning
5 laurbærblade
15 hele peberkorn
2 stk stjerneanis
1 kanelstang
1 kg rødbeder
Patentglas skyllet i stærk spiritus (f.eks. vodka)
6 cm peberrod i skiver
Sådan laver du honningsyltet rødbeder:
Kog alle ingredienser til syltelagen op, og stil den til afkøling.
Kog imens rødbederne med skræl på 30-45 minutter, til de er møre. Herefter kan du nemt smutte skrællen af. Skær rødbederne i halve eller kvarter afhængigt af størrelsen, læg dem i skoldede, skyllede glas, og hæld den afkølede syltelage på. Læg peberrod i toppen af hvert glas – det virker konserverende.
Luk glassene godt til, og opbevar dem mørkt og køligt.
SE OGSÅ: Sådan laver du panerede fiskefileter