Læger, sundheds- og ernæringseksperter - ja nærmest alle - taler efterhånden om den antiinflammatoriske kost.
Men hvad er antiinflammatorisk kost egentlig?
Og hvorfor er det så godt?
Sundhedsekspert Martin Kreutzer giver dig det hurtige overblik.
Læger, sundheds- og ernæringseksperter - ja nærmest alle - taler efterhånden om den antiinflammatoriske kost.
Men hvad er antiinflammatorisk kost egentlig?
Og hvorfor er det så godt?
Sundhedsekspert Martin Kreutzer giver dig det hurtige overblik.
Inflammation er en form for steril betændelse i kroppen. Som udgangspunkt er inflammationen et afgørende led i immunforsvarets evne til at tackle angreb på kroppen. Hver gang den skades aktiveres immunforsvaret, der kvitterer med varme, væskeophobning, tilstrømning af hvide blodlegemer og en øget dannelse af inflammationsfremmende stoffer.
Immunforsvaret bruger således inflammation som et positivt redskab, fx hvis du får en splint i fingeren, som hurtigt bliver varm og hævet. Det samme ses ved en forstuvning, hvor inflammationen pakker den ødelagte legemsdel ind i en varm hinde, der beskytter leddet og skaber gode forudsætninger for heling. Som udgangspunkt er inflammation derfor ikke skadelig. Problematisk bliver den først, når den sætter sig som en kronisk tilstand i kroppen. Det sker, hvis kroppen udsættes for alt for megen inflammationsfremmende belastning, som den til sidst er ude af stand til at tackle.
– Antiinflammatorisk kost er betegnelsen for en koststrategi, hvor man målrettet vælger at spise råvarer, der direkte eller indirekte kan medvirke til at nedbringe inflammation i kroppen. Det kan ske ved at beskytte kroppens celler mod ødelæggelse eller ved simpelthen at løfte immunforsvarets samlede styrke. Råvarerne er helt almindelige fx bær, kål og fisk. Det antiinflammatoriske ligger i at indtage råvarerne i rette mængde samt med den korrekte timing og frekvens, der sikrer, at de gør gavn. På den måde kan man godt kalde antiinflammatorisk kost for en opgraderet udgave af "almindelig sund kost", siger Martin Kreutzer og tilføjer:
– Mange spiser fx fisk, men det bliver kun til lidt fisk et par gange om ugen, og så får man altså ikke den ønskede effekt.
– Ja. Det er selvfølgelig ekstra mærkbart, hvis man har haft en sygdom eller skade, der forsvinder eller forbedres efter de optimerede kostvaner, men alle der ønsker at holde kroppen sund, rask og energifyldt bør skele til det.
– Generelt gælder det, at antiinflammatorisk kost virker overfor sygdomme, der rummer en grad af inflammation. Særligt personer med gigtlidelser, kredsløbssygdomme, sukkersyge, sklerose, alzheimers, demens og psoriasis. Effekten varierer dog en del i forhold til, hvilken lidelse eller sygdom, man har. Det er jo trods alt ikke en mirakelkur.
– Fra det øjeblik man begynder at spise antiinflammatorisk kost, har man lagt forsvarsstoffer ind, der beskytter cellerne mod ødelæggelse. Man har samtidig også aktiveret kroppens immunforsvar til øget styrke. Hvis man har skavanker eller fx er plaget af gigt, vil man kunne opleve massiv lindring inden for få dage til en uge. Hvis ikke man har skavanker eller sygdom, er det svært at mærke forskel. Det er det sædvanlige problem med forebyggelse. Til gengæld kan man glæde sig over, at kroppen ikke så let bliver udsat for sygdom, og at man ikke ældes før tid eller mærker slitage så hurtigt.
Læs også: 7 antiinflammatoriske retter
– Ja, det vil være det optimale, men det er ikke sådan, at du ikke opnår nogen effekt, hvis du lejlighedsvis skejer ud.
– Kroppen har det bedst, hvis du følger en antiinflammatorisk kost hver dag. Derfor er det vigtigt at være strategisk og vedholdende, hvis man vil opnå en fuld antiinflammatorisk effekt af sin kost.
– Udover at alkohol, rygning, stress og manglende motion er skidt for kroppen, så er det godt at holde sig fra sukker i fx sodavand, slik, kager og morgenmadsprodukter samt raffineret mel. Det giver et højt blodsukker, der tærer på kroppens celler og skaber inflammation. Desuden er mange former for færdigmad ikke gode. Fx har kiks, kødpålæg og pålægssalater et højt indehold af sukker, nitrit og usundt fedt, som fører til forhøjet kolesteroltal og inflammation. Omega-6 fedtsyrer fra bl.a. solsikkeolie, vindruekerneolie og margarine, skal man også holde sig fra.
– En reel ulempe er, at der kan være "unoder", som man holder af, der må lægges på hylden. Det er en pris, som altid betales, når man ændrer vaner. Man bliver nødt til at holde sig fra det usunde, hvis man vil have effekt af de sunde råvarer.
Det er umuligt at lave en fyldestgørende liste, for stort set alle naturlige råvarer bidrager til kroppens styrke. Men her er der et udvalg af topscorerne: