Lær at forstå bedstemor
SPONSORERET indhold

Lær at forstå bedstemor

Du kan komme mange konflikter i forkøbet, hvis du sætter dig ind i, hvordan bedstemor tænker. Find ud af, hvordan I tænker hver især.

Af: Line Felholt
19. aug. 2013 | Børn | Vores Børn

Sådan tænker du:

Du føler en euforisk glæde over dit lille nye barn. ‘Tænk, at denne her fantastiske skabning kommer af mig’ er en tanke, der igen og igen rammer dig. Men du er også fyldt op af forestillinger om din nye rolle. Hvordan vil du gerne være som mor? Med de tanker følger en usikkerhed og en erkendelse af, du ikke længere selv er et barn.Du er blevet mor til et barn. Og du kan opleve stor usikkerhed i forhold til, hvad der er ‘rigtigt’ og ‘forkert’ i din måde at være mor på. Hvis du ligner de fleste andre danske mødre, så vil du dog, ifølge psykolog Margrethe Brun Hansen, gerne gøre nogle ting anderledes end dine egne forældre.Skaber egne værdierDerfor er der primært en ting, der fylder meget i dit nye liv som forælder, og det er det daglige arbejde med at skabe jeres kultur og jeres værdier som familie. En kultur, som hverken er din eller din mands, men som er en blanding af begge de familiekulturer, I kommer fra.Du vil gerne bringe det bedste fra hver jeres opvækst ind i jeres nystiftede familie, og i det sorteringsarbejde er du sikkert lidt på vagt over for dem, der også gerne vil bidrage i processen, nemlig bedsteforældrene.LÆS OGSÅ: Miniguide: fra mig til morDu kan føle det som et potentielt snigangreb, hver gang din (sviger)mor formulerer sig med ‘et godt råd er … ’ eller ‘har I overvejet at … ’ og ‘mon ikke det ville være bedre, hvis … ’. For hver gang hun gør det, er du bange for, at hun skal puste den skrøbelige nye kultur omkuld, som I arbejder så hårdt på at bygge op.Mit køkken!Den nye kultur omfatter også noget så jordnært som jeres husholdning på det helt praktiske plan. Med din lille ny familie er du ikke kun blevet mor, du er også blevet husmor, hvor gammeldags det end måtte lyde. Måske oplever du pludselig at blive rædsomt fornærmet, når (sviger)mor har taget opvasken og stillet glassene forkert på plads? Med et stænk af dårlig samvittighed kommer du til at vrisse ad hende, selv om du ved, at hun hjælper i den bedste mening.Opvasken bliver pludselig en kamp om territorier, fordi (sviger)mor indirekte sår tvivl om, hvorvidt du er (hus)mor i dit eget hjem? Hendes beføjelser går kun til hendes egen hoveddør, og ikke ind over dit dørtrin!Lidt anderledes er det den anden vej rundt, for når den lille skal passes, udstyrer du sikkert gerne din (sviger)mor med en lang liste over præcis, hvad den lille må spise, hvornår han skal sove, hvordan han skal puttes, hvad hun skal gøre, hvis han vågner. Måske går du derfra med en følelse af, at hun ikke har læst din seddel grundigt nok.LÆS OGSÅ: Når mor bli'r til mormorBundlinjen er, at du sikkert holder rigtig meget af din (sviger)- mor – hun er guld værd, tænker du tit – ikke mindst som bedstemor. Men ville hun dog bare lade jer være forældre på jeres måde.

Sådan tænker bedstemor:

(Sviger)mor er akkurat lige så euforisk af glæde over det lille nye barn, som du er. Præcis som dig går tanken i ring: ‘Tænk at det her fantastiske barn kommer af mig’. Og hun er rørende enig med dig i, at der næppe tidligere er født et så kønt og fremmeligt barn.

Ligesom hos dig melder tanken sig også meget hurtigt hos hende – hvordan vil jeg gerne være som bedstemor? Men selv om I begge har fået nye roller, er der en markant forskel. For bedstemor er også stadig mor. Og det holder hun ikke op med at være, selv om du også er det nu.

LÆS OGSÅ: Overlevelsesguide til nybagte mødre

Når bedstemor skal finde sin rolle i forhold til sit nye barnebarn, går hun naturligvis tilbage og trækker på sine egne erfaringer, fra dengang hun selv blev mor. Det forklarer psykolog (mor og bedstemor) Margrethe Brun Hansen.

Brænder inde med guldkorn

Bedstemor begynder ret hurtigt at tænke på sig selv som en klog kone, der sikkert har opdraget flere børn i sit liv. Hun føler, at hun har en stor viden om amning, og om hvor babysengen bedst står, så det ikke trækker fra vinduet. Hun føler måske, at hun ser det noget klarere end jer, når babys skrigeri er en magtkamp, som I er ved at tabe, mens I hopper og danser.

Ville I bare lytte, uden at fare op i det røde felt, kunne hun spare jer for mange opslidende lærestreger undervejs, tænker hun. Men I lytter ikke, og hun ræsonnerer, at det må være en slags trods fra jeres side, for hendes viden om omsorg og opdragelse kan man da ikke stille spørgsmålstegn ved – efter alle de børn, hun selv har bragt så godt gennem livet.

LÆS OGSÅ: Hvilken mor vil du være?

Hun føler i det hele taget, at hun brænder inde med rigtig mange velmente guldkorn. Hun stopper tit sig selv og sørger bevidst for, at I kun får toppen af hendes isbjerg af modererfaring. Netop derfor føler hun sig også uretfærdigt behandlet, når I affejer hende ved selv den mindste lille smutter: ‘Skal han ikke ligge på et tæppe? For I har vist ikke støvsuget i dag … ’.

Må ikke tænke selv

Hun kan med andre ord godt mærke, at I synes, at hun blander sig lidt for meget. Men hun må så sandelig også sige, at I blander jer. Grænsen må da gå ved hendes egen hoveddør. Hvis hun – som I selv siger – er den bedste til at passe den lille, så kan hun vel også få lov at tænke selv?

Alt det der med, hvordan den lille skal puttes, og hvor småt frokostmadderne skal skæres ud, det kan hun altså sagtens finde ud af – det går jo altid så fint, selv om hun gør det på sin måde. ‘Her hos mig går han ud som et lys, selv om den der natlampe er slukket’.

Bundlinjen er, at selv om det kan være svært for jer som nybagte forældre at tro, så blander bedstemor sig ikke, fordi hun vil jer det dårligt. Bedstemor blander sig bestemt ikke, fordi hun vil jer det dårligt. Det er det stik modsatte, hun vil. Som bedstemor føler hun en meget stærk forpligtelse til at sørge for, at også de næste generationer i hendes slægt kommer godt i vej. Det gælder lige så stærkt for dine børn, som det stadig gør for hendes egne – altså dig.

LÆS OGSÅ: 10 tips til god kommunikation med bedsterne