Klumme: De 6 mest absurde situationer jeg har oplevet med mine børn

At have børn kan være temmelig vildt. De, der ikke har børn, kan nok ikke for alvor sætte sig ind i de situationer, man som mor kan befinde sig i, når man har to forholdsvis små arvinger. Situationer, hvor du går i panik, fordi der kræves en voksen og moden handling fra din side her og nu, selv om du mest af alt har lyst til at løbe skrigende bort.

Herunder får du et indblik i de 6 mest sindssyge situationer, jeg har stået i med mine børn. Advarsel; mindst en af situationerne involverer afføring.

1: En rigtig lorte-lørdag

Da min søn var omkring halvandet, fik han fjernet sin tremmeside i juniorsengen, så han selv kunne stå op eller kravle i seng. Jeg husker særligt én aften, hvor han gik ud af sengen igen, selv om han allerede var blevet puttet for natten.Han og jeg var alene hjemme, og jeg havde lige sat mig godt til rette i lænestolen og glædede mig til en fredelig aften med en pose slik og mit yndlingsmagasin.Der var helt stille på min søns værelse, så jeg formodede, at han var faldet i søvn. Ahh, hvilken lykke. Fred, ro og mig-tid.LÆS OGSÅ: Hele ugen alene (uh, uh, uh)Men freden varede kort. Pludselig opdagede jeg svagt ud ad øjenkrogen, at min søn langsomt og lettere betuttet kom trippende over stuegulvet og hen til mig i lænestolen. Da jeg kigger nærmere efter, kan jeg se, at han har lort i den ene hånd. Han har LORT i hånden! Panikken bredte sig langsomt, men jeg kom hurtigt op af stolen og opdagede et fint lortespor hele vejen ind på sønnikes værelse, op over Bobles-elefanten ved sengen og ned i hans idylliske børneseng med Liberty-sengerand og snehvidt sengetøj fra Magasin. Der er LORT selv på Liberty-sengeranden!Sikken lorteaften. Til gengæld fik vi lynhurtigt genetableret tremmesiden i sengen.

2: Lus er lige til at brække sig over

Klokken var omkring syv en helt almindelig hverdagsaften. Både min mand og jeg var temmelig trætte efter en lang arbejdsdag, madlavning og forældreskab. Både min søn på fire og min datter på halvandet var i nattøjet og klar til at komme i seng. På under et kvarter udspillede følgende mareridtsscenarie sig: Jeg nusser kærligt min søn i håret foran fjernsynet med min datter siddende ved siden af. Jeg opdager pludselig nogle bittesmå prikker i min søns hovedbund. En af prikkerne er lidt større og bevæger sig. Åh gud: Lus!Jeg begynder febrilsk at kigge hans hårbund igennem for at danne mig et overblik over mængden af kryb, imens jeg skriver en sms til nogle forældre fra børnehaven for at høre dem, om de har en kur mod lus, vi må låne. Pludselig begynder min datter at kaste op. Helt ud af det blå. Hun kaster op sporadisk gennem den næste times tid, mens jeg hektisk må cykle over til forældrene fra børnehaven for at hente kuren. Det blev vores første møde med lus – men desværre ikke det sidste.

3: Ferien der kom utrolig skidt fra start

Min mand og jeg er temmelig strukturerede. Så da vi drog mod Schweitz på sommerferie med vores to børn på to og fire, havde vi planlagt alt ned til mindste detalje. Vi vidste, hvordan vi skulle komme fra Zürich lufthavn ind til lejligheden, vi skulle bo i, vi havde pakket alt i praktiske vandrerygsække, og vi havde tvillingeklapvognen med, så vi nemt og hurtigt kunne fragte børnene fra lufthavnen ind i regionaltoget over i sporvognen og det sidste sykke hen til lejligheden.Men ak og ve. Da vi modtog vores klapvogn på bagagebåndet i den feriehektiske lufthavn, var tre ud af fire hjul punkteret. Og de var ikke bare uden luft, men fuldstændig smadrede.LÆS OGSÅ: Drømmeferien: Sådan sparer I opKlokken var omkring otte (ja, det er lig med sengetid), da bagagebåndet allernådigst også havde udleveret vores to kæmpe rygsække med habengut til én uges ferie (alle med børn ved, hvor vanvittigt meget, det fylder), og vi langt om længe kunne lede efter regionaltoget.Med en ubrugelig klapvogn, en kæmpe rygsæk bag på hver voksen og to børn vi halvt måtte bære halvt bumpe af sted i en klapvognen, der grundet de flade dæk var umådelig tung at skubbe, fandt vi regionaltoget og kom ind til midtbyen.Herfra fandt vi hurtigt frem til den rette sporvogn, som viste sig at have høje smalle døre. Ergo måtte vi på de 30 sekunder, den holdt stille, have halvt sovende børn ud af klapvognen og smidt om bord, stille vores brede tvillingeklapvogn på højkant og bakse den ind og få kastet taskerne og os selv om bord, før dørene ubarmhjertigt klappede i. Til vores store rædsel fandt vi ud af, at vi allerede skulle af sporvognen efter to sølle stop. Okay så! Vi måtte hurtigt kaste ungerne ud på fortovet (i regnen selvfølgelig), sætte tvillingeklapvogn op på højkant, smide taskerne ud, mens vi selv væltede ud med bananer og andre børnevenlige snacks trillende ud på fortovet.Da vi endelig nåede frem til lejligheden, satte nøglen sig fast i hoveddøren, så vi ikke kunne komme ind. Så er ferien ligesom i gang.

4: Da jeg ufrivilligt lavede en Michael Jackson

Husker du ramaskriget, da Michael Jackson på et hotel i Berlin holdt sin nyfødte søn ud over en altan for at vise ham frem som en anden Løvernes Konge? Jeg kom til at gøre nogenlunde det samme engang. Helt ufrivilligt naturligvis.Jeg fik besøg af min veninde, der ligesom jeg var på barsel med sin datter. Da jeg havde lukket hende ind i gården, ville jeg fra vores vindue på fjerde sal guide hende til det sted, hvor hun kunne stille barnevognen. Det gjorde jeg så, mens jeg lænede mig godt ud af vinduet. Med min datter i favnen. Av den var ikke god. Ammehjerne var min eneste undskyldning.

5: Dengang jeg bare smed min frakke ud

Min datter er mere end en gang blevet ringet hjem fra vuggestuen. Men denne ene specifikke gang husker jeg særligt tydeligt. For den involverede, at jeg sad med min datter i skødet i vuggestuens garderobe, da hun begyndte at kaste op ud over mig, idet jeg forsøgte at give hendes lille klamrende krop sko og overtøj på. En kæmpe skylle væltede ned over mig, fordi hendes ansigt vendte ind mod mor. Turen hjem blev tilbagelagt med en særligt fugtig og klam fornemmelse mellem mine ben, hvor hendes opkast havde dannet en fin lille sø. Min uldfrakke var efterfølgende så klam og ildelugtende, at jeg måtte smide den ud.

6: Da mor-vrede udløste en ’føtex-arm’

Jeg glemmer aldrig, da jeg fik revet min søns arm af led. Det skete på vej hjem fra vuggestuen, netop som vi kom ind i vores opgang. Jeg var meget træt og havde ingen tålmodighed, og min søn gad bestemt ikke gå op af trapperne. Et herligt miks. Det resulterede i, at jeg ud af ren og skær afmagt fik hevet ham lidt for hårdt i armen. Den dag i dag er jeg absolut ikke stolt af det.

Mit lidt for hårde tag i hans arm gjorde, at han ikke kunne bruge sin lille vinge. Den hang bare slapt ned langs siden på ham. Vi tog straks på skadestuen, og da vi langt om længe kom ind til en læge, betroede han os, at det var et helt almindeligt fænomen. De så det hele tiden. Derfor var de begyndt at kalde sådanne uheld for ’føtex-arm’, fordi lignende skader typisk forekommer, når mødre og fædre er lidt for utålmodige over for deres børn i supermarkedet.

Et lille vrid fra lægen var alt, der skulle til for at fikse sønnikes ’føtex-arm’, og lemmerne fungerede igen upåklageligt. Undskyld knægt!

LÆS OGSÅ: Sådan undgår du at råbe ad dit barn

LÆS OGSÅ: Familieliv: 25 genveje til nemme dage

LÆS OGSÅ: 10 trin: Sådan tager du dit barn med til lægen