Abonnement

Hvad søger du efter?

Vi fandt desværre ikke nogle resultater.
Børns spisevaner
SPONSORERET indhold

Hvilken madtype er dit barn?

Kværner han kød og kartofler, men rynker på næsen ad den mindste gulerod? Find ud af, hvilken type dit barn er – og få viden om, hvordan du takler juniors præferencer.

Af: Rikke Dinnetz, Vores Børn Mad, efterår 2010
17. nov. 2010 | Børn | Vores Børn

Find dit barns madtype og få tips til at takle smagsløgene 

 

Børn kan være mere eller mindre kræsne fra naturens side. Mens nogle er nysgerrige efter at smage på noget nyt, er andre tilbageholdende, fortæller Helene Hausner, som er ekspert i børns smagspræferencer og ph.d. ved Københavns Universitet. Kræsenhed kan dog også handle om genkendelighed.

“Nogle madvarer kan dit barn lide fra første bid. Andre bryder det sig ikke umiddelbart om. Men bliv bare ved med at tilbyde det – så lærer dit barn typisk at kunne lide smagen,” råder Helene Hausner.

Vuggestuebørn skal oftest smage på noget otte-ti gange, inden de lærer at spise det, mens børnehavebørn skal smage ti-15 gange og skolebørn og voksne helt op til 15-20 gange.

LÆS OGSÅ: LÆS OGSÅ: 22 tip til at snige mere grønt i maden

LÆS OGSÅ: LÆS OGSÅ: Få inspiration til hverdagsmaden med Vores Børns Madplan

TYPE 4 - Grovæderen

KENDETEGN
Spiser godt og rigeligt af det hele, gerne ofte – og kan måske næsten spise lige så meget som dig.

HVAD SKAL JEG VÆRE OPMÆRKSOM PÅ?
Hvis dit barn ser almindelig ud, vejer, hvad han skal, og bruger den størrelse i tøj, der svarer til alderen, kan du læne dig trygt tilbage. Glæd dig over, at du har et barn med god appetit. Det kan være, at din søn eller datter er meget aktiv eller har en ekstra høj forbrænding, eller at han eller hun ikke spiser så meget i løbet af dagen i institution eller skole. Men vær opmærksom på, om dit barn har tendens til overvægt. I så fald skal spisevanerne ændres. Børn kan være overvægtige helt ned til etårsalderen.

GODE FIF
Med et barn, der spiser godt, er det ekstra vigtigt ikke at nøde. Stol på dit barns mæthedsfølelse,
og respektér, første gang det siger ‘tak for mad’ eller viser, at det ikke har lyst til mere at spise. Tolk barnets signaler ved bordet, og bed ham om at rejse sig, så snart du synes, han virker ukoncentreret eller spiser bare for at spise.

gallery 6 billeder

Type 2 – Kødkrabaten

KENDETEGN
Elsker gammeldaws mad med kød, sovs og kartofler, men kan ikke lide grønsager og frugt.

HVAD SKAL JEG VÆRE OPMÆRKSOM PÅ?
Fra dit barn er tre år, anbefaler Fødevarestyrelsen, at det får 3-500 gram frugt og grønt om dagen. Har du en tumling, behøver du ikke gå op i mængder – bare dit barn får lidt hver dag. Nogle børn kan bedst lide frugt, andre grønt. Fortvivl ikke, hvis der ryger mest ned af den ene slags. Giv eventuelt en multivitaminpille, så dit barn er dækket ind.

GODE FIF
Skjul grønsagerne i den øvrige mad. For eksempel kan du blende gulerod og pastinak og komme det i kødsovs, lasagne og farsretter. Lav en aftale med dit barn om, at det mindst skal spise én frugt om eftermiddagen og én slags grønsag til aftensmaden. Større børn forstår godt, at det er vigtigt med vitaminer. Giv lidt at vælge imellem. Vis gerne, at det er dig, der bestemmer – præcis som når du
kører bil og insisterer på, at dit barn skal have sele på. Lav smoothies af mælk eller A38 og bananer samt jordbær, hindbær, brombær og blåbær, ananas eller mango. Servér grønsagssnacks i små skåle, når ungerne ser tv, for eksempel klassikere som cocktailtomater, gulerods- og agurkestave. Ærter og majs kan du tø op direkte fra fryseren ved at hælde kogende vand over. Det grønne ryger lettere ned, når børnene er sultne og hygger sig foran fjernsynet.

gallery 6 billeder

TYPE 3 - Kræsenpinden

KENDETEGN
Spiser ensformigt og kan måske kun lide basisagtige madvarer som brød, frikadeller, æbler og jogurt.

HVAD SKAL JEG VÆRE OPMÆRKSOM PÅ?
Bed pædagoger og lærere om at holde øje med, hvad der ryger indenbords i løbet af dagen. Tag det alvorligt, hvis du er i tvivl, om dit barn får en tilstrækkelig varieret kost. Du skal ikke gå og være bekymret. Søg læge og eventuelt familievejleder, hvis du synes, problemet er grelt. At få dit barn til at spise mere alsidigt kan være en længere proces, men hvis du er tålmodig, skal det nok lykkes.

GODE FIF
Bliv ved med at tilbyde dit barn varieret kost, også selv om det kan virke omsonst. Vær et godt forbillede ved selv at spise sundt og varieret, og vis, at du nyder maden. I stedet for at tale en masse med dit barn om alt det, han ikke vil røre, så ros det for det, som han rent faktisk spiser. Giv en multivitaminpille hver dag, så du ved, at barnet får de nødvendige vitaminer og mineraler.

gallery 6 billeder

Type 6 - Mælkenægteren

KENDETEGN
Kan ikke lide mælk.

HVAD SKAL JEG VÆRE OPMÆRKSOM PÅ?
Hvis dit barn vægrer sig mod at drikke mælk, er det værd at tage signalerne alvorligt, og få barnet undersøgt for mælkeallergi. Giv desuden et dagligt kalktilskud. Dit barn har brug for mælkeprodukter svarende til en halv liter om dagen for at holde sine knogler og tænder stærke og sunde.

GODE FIF
Put mælk i maden, for eksempel i kødsovs, kartoffelmos og smoothie. Kog grød på mælk, eksempelvis havregrød hver morgen og risengrød engang imellem om aftenen. Servér A38 eller tykmælk med bananstykker eller dit barns yndlingsbær i. Undgå kakaomælk og frugtjogurt – det er proppet med sukker.

gallery 6 billeder

Type 5 - Slikmunden

KENDETEGN
Elsker slik, is, kage, saftevand og alt, hvad der smager sødt.

HVAD SKAL JEG VÆRE OPMÆRKSOM PÅ?
Sukker giver hyperaktive børn, der er urolige og omkringfarende og bliver trætte, når blodsukkeret falder. Det usunde kan nemt ødelægge den gode appetit, så barnet ikke får glæde af det gode og vigtige i den sunde mad, fordi hun er fyldt op med søde sager.

GODE FIF
De fleste børn foretrækker det søde, hvis de får det tilbudt. Så start med at fratage dit barn valget: Sig nej, når der bliver plaget om søde sager. Vær et godt forbillede: Spis selv sundt, eller gem i hvert fald dine laster, til børnene sover. Indfør, at I kun spiser slik én gang om ugen og kun en lille portion. Eller endnu bedre: I stedet for at åbne en pose Haribo, så lav en lækker smoothie, og servér rugkiks eller lune boller til. Tøm skabene for alt det usunde – junior lærer hurtigt, hvor kiksene gemmer sig. Servér kun vand og mælk, gem saften til særlige lejligheder, og gør det festligt med sjov kop, sugerør eller isklumper med vindruer eller jordbær i. Du kan også presse lidt appelsin eller lime i vandet. Tal med lærere, pædagoger og andre forældre om, hvordan I sikrer jeres børn en sund kost – både i frikvartererne, og når de leger hos hinanden. Opsøg lægen, hvis dit barn er overvægtigt, sløvt og ikke spiser nok rigtig mad.

gallery 6 billeder

TYPE 1 - Grønskollingen

KENDETEGN
Lever helst af frugt, grønt og pastaskruer.

HVAD SKAL JEG VÆRE OPMÆRKSOM PÅ?
Hverken børn eller voksne behøver kød hver dag. Men en tommelfingerregel er, at cirka en femtedel af hvert måltid bør bestå af proteinrig mad som kød, fisk, æg og bønner. Hvis dit barn nægter at røre koteletten, så overvej, om hun får andre proteiner i løbet af dagen – måske i form af leverpostej og skinke på rugbrødsmadderne til frokost – så behovet for protein bliver dækket ad den kanal.

GODE FIF
Giv slip på ambitionen om, at dit barn skal spise fire frikadeller til aftensmad. Gør kødet indbydende, og servér det i små portioner. Skær for eksempel frikadellen over, og lad den være øjne i et ansigt med agurkenæse og tomatmund. Hvis dit barn bedre kan lide fisk, så lav retter med fisk og rejer. Gem kødet i det andet mad, rør for eksempel lidt hakkebøf ud i kartoffelmosen. Hvis barnet har en favorit, for eksempel kyllingelår eller kødsovs, så lav gerne den ret et par gange om ugen. Tilbyd også for eksempel bønner og æg, gerne i grønsagstærter og æggekage.

(6 billeder)

Mest læste