Hjælp! Ulvetimen har sat ind!
Hektiske eftermiddage med skrig og hyl, hvor du med stresspletter på halsen prøver at få det hele til at gå op i en højere enhed. Lyder det bekendt? Mød tre familier med forskellige løsninger og få ekspertens råd til en god aften.
Ekspertens bedste råd til ulvetimen
Giv dig tid til at lande.
Når du kommer brasende ind ad døren, så giv dig selv lov til at lande efter en arbejdsdag.
Mærk efter, hvad du har brug for.
Du skal finde ud af, hvad du selv har brug for, før du kan være der for dine børn. Hvis du er rolig, bliver de også rolige. Du behøver ikke stille an med kakao og Pippi lagkage for at få dem ned på jorden.
Sæt dig ned, før du går i gang.
Tag et blad, en kop te, et stykke frugt og lav ingenting. Glo ud i luften, hvis det er dét, der skal til – det bliver man ikke en 4 dårligere forælder af. Tværtimod.
Lad børnene være i fred.
Ligesom jer har børnene brug for at lande. De skal have tid til at tage hjemmet til sig og vænne sig til, at de er et andet sted 5 end i vuggestuen.
Drop ambitionerne.
Den perfekte forælder findes ikke, så drop ambitionen om, lige at røre en kage sammen med den ene hånd, vaske tøj med den anden, smøre en mad til børnene med den tredje, og lave mad med den fjerde.
Kilde: familieterapeut Vibeke Dalum
Familien: Rikke Agervig Helles er 33 år og advokat. Morten Agervig Helles er 33 år og juridisk chef. De har pigerne Frida på fem og Olga på to år. For det meste er det Rikke, der henter børn.
Når vi kommer hjem …
Vi starter altid med at få alt overtøj af, og så går der som regel omkring 30 minutter, før helvede bryder løs. Nogle gange er der så meget overtøj, at vi ikke får hjulpet med det hele og først opdager, at Olga render rundt i sine regnbukser, når vi skal til at spise.
Der der går ”ulv” i den …
Normalt indebærer vores ulvetime, når den er værst, at ungerne angriber hinanden og efterfølgende skriger, indtil der gribes ind. Oftest er det Olga, der starter med at rive, flå eller slå Frida, fordi Frida ikke gider at lege eller sidder med noget, Olga også vil have fat i.
En rigtig god eftermiddag er altså en eftermiddag, hvor alt tøjet er kommet af, og hvor ingen rives til blods eller hyler.
Når det spidser til …
Når ulvetimen er på sit højeste, kommer der heldigvis børnetime, som kan beskæftige Frida og Olga, som straks får sin elskede ostehaps, der har en fantastisk sidegevinst – nemlig at den skal åbnes, hvilket er meget svært for små fingre.
Derefter skal den findeles i små stumper, og endelig skal den spises og fingrene slikkes af.
Resten af ulvetimen kan for Olgas vedkommende klares med fri adgang til mors skoskab, da hun elsker at klapre rundt i hele huset i str. 41.
Alternativt en bunke af Fridas sure sokker fra vasketøjskurven, som Olga bruger meget tid på at trække på fødder og hænder – gerne flere par ad gangen.
Når det går godt …
Vi fundet ud af, at det er en rigtig god idé at have en kasse med legetøj stående i køkkenet. Så slipper vi for, at Olga bogstaveligt talt hænger i buksebenene, indtil hun får endnu en ostehaps.
Faktaboks
Ulvetime betyder …
Tiden, fra børnene er hentet i institution, til de har fået aftensmad, er for mange forældre ret hektisk. Meget skal nås, og børnene er trætte. Derfor hedder den sene eftermiddag i folkemunde “ulvetime”.
Ifølge nudansk ordbog fra Politiken betyder ordet ulvetid en hård tid med krise, sult eller undertrykkelse.
I etymologisk ordbog er det: ”usikre tider, hvor ulve og røvere får lov at regere” – og det kan man da godt tænke lidt over!
Familien: Lone degn er folkeskolelærer og 32 år. Hun er gift med Kaspar Kragh på 32 år, der er IT service manager. de har Nanna på to år. Det er typisk Lone, der henter Nanna fra vuggestuen.
Når vi kommer hjem …
En god eftermiddag for os er, hvis Kaspar kommer tidligt hjem fra arbejde, så vi kan nå at lave noget sammen. For eksempel handle ind, køre en tur på havnen og spise en is eller gå en tur ned på legepladsen eller i gården.
Det vigtigste er ikke, hvad vi gør, men at vi er sammen med Nanna og laver noget, vi kan lide alle tre.
Når der går ”ulv” i den …
Når vi nærmer os spisetid, kan Nanna næsten ikke vente. Jeg har prøvet at stikke hende en gulerod eller et æble, men den går ikke. Hun vil have pølser og ketchup eller is.
Nanna har heldigvis tit lyst til at være med til at lave mad, og så ”glemmer” hun, at hun er sulten og træt – ellers får hun noget hurtigt, så vi får fred til at lave middagen færdig.
Når det spidser til …
Når Nanna får sit syvende nej til plagen om is eller andet, skal hun afledes på en eller anden måde, ellers bliver hun ved, smider sig på gulvet og skriger og stamper, til hun til sidst har glemt, hvad hun ville.
Når hun gør det, prøver vi at aflede hende med at læse en bog, eller vi ser børnetime sammen.
Når det går godt …
Den største udfordring i ulvetimen er at undgå konflikter og hyl og skrig. I en travl hverdag er vi jo ikke så meget sammen, så vi forsøger at gemme den ”voksensnak,” vi godt ved kan munde ud i en diskussion, og vi er heller ikke på nakken af hinanden for at fordele de huslige pligter og ordne vasketøjet i eftermiddagstimerne.
Det bedste råd, jeg kan give til andre, er at nå alt, hvad man kan af indkøb og pligter, inden man henter børnene. Så hellere hente dem en halv time senere. Det prioriterer jeg meget højt. Hvis man er stresset og træt, smitter det af på børnene.
Familien: Malene Rosendahl er 33 år og pædagog. Benny Rosendahl er 36 år og IT-udvikler. De har Ella på to år. Forældrene henter Emma på skift i vuggestuen.
Når vi kommer hjem …
Hjemme i huset, dimser vi for det meste rundt, og vi er også meget ude i haven. Benny har altid tusind projekter derhjemme, og så er Ella rimelig god til at lege selv.
Forskellen på en god og dårlig eftermiddag er, om Ella kan beskæftige sig selv, så vi ikke behøver at rende rundt i hælene på hende.
Når der går ”ulv” i den …
Det er ikke længe siden, hun begyndte at pive i det sekund, vi gik ud ad en dør. Hun ville ikke lege selv og ikke være alene. Piveriet kunne sagtens vare, helt til hun kom i seng.
Det hjalp dog altid en hel del at give hende noget mad. Vi har det princip, at hun ikke skal have for store snacks eller se for meget fjernsyn, inden vi skal spise, men hvis hun er komplet umulig, propper vi hvad som helst i hende … og lader hende se tv for at få hende til at holde op.
Når det spidser til …
Det mest frustrerende i vores ulvetime er, ikke at kunne gøre Ella, som vi tit slæber rundt med på armen, tilfreds. Når hun bliver ved med at pive, selv om vi står i bro med hundrede ostehaps’ere, så har man bare selv lyst til at skrige. Men kunsten er ikke at stresse selv og forsøge at gøre det så nemt for Ella som muligt.
Når det går godt …
Vi har efterhånden lært, at vi ikke skal tage hende med ud at handle eller andre huslige gøremål. Hun skal virkelig have ro efter en lang dag i vuggestue, og vi skal gøre stort set de samme ting hver dag, så hun kender rutinen.
Vi har haft stor succes med at købe et lille køkken til hende, som står ude i vores køkken. På den måde kan hun være med, mens vi laver mad, og det synes hun er sjovt. Vi er sammen, men hun laver sit eget.