Forsikring
SPONSORERET indhold

Forsikring – er dit barn dækket?

En del forældre aner ikke, om junior er dækket, hvis han kommer ud for en ulykke. Og det er alle børn desværre langt fra! Voresbørn.dk har spurgt forsikringseksperten, hvad DU skal gøre for at forsikre dit barn.

Af: Af Camilla Haldrup, Voresbørn.dk, 31. juli 2013
31. jul. 2013 | Børn | Vores Børn

“Hej, jeg hedder Camilla og ringer lige for at tjekke op på, hvordan min 1-årige søn er dækket af min forsikring?”

“Han er ikke dækket.”

“Hva?!! Men jeg har jo både en ulykkesforsikring og en familieforsikring …”

“Hvis han skal forsikres, skal du tilkøbe en børneulykkesforsikring.”

LÆS OGSÅ: Lav en børneopsparing

Vuggestuen har ingen forsikring

Og måske er I også med i klubben af forældre, der ikke har styr på, om jeres barn er forsikret eller ej? Som nybagt mor og far har I sikkert 1000 ting i hovedet, og et usexet gøremål som at tjekke op på jeres forsikringer står nok ikke lige øverst på to-do-listen.Men lad for guds skyld være med at glemme det helt! For det er vigtigt for jer, at junior er dækket ind, hvis uheldet er ude.Siden januar 2012 er har kommunerne ikke længere kunnet tegne kollektive forsikringer for børnene i deres skoler og daginstitutioner. Og selvom det ifølge en undersøgelse, som analysefirmaet YouGov har foretaget for Forsikring & Pension, har fået et stigende antal forældre til at forsikre deres børn (89 %), er der fortsat 1/5 af forældrene til vuggestuebørn, der ikke har forsikret børnene.LÆS OGSÅ:
Undgå ulykker på legepladsen

Men min forsikring dækker da, gør den ikk?

Faldgruberne i forhold til børnenes forsikring er typisk, at forældrene tror, at deres barn er forsikret mod ulykker, f.eks. gennem skolen eller gennem den såkaldte familieforsikring – som i virkeligheden er en indboforsikring.

Det kan dermed blive en stor udskrivning for egen regning, hvis dit barn kommer til skade – og det er der desværre en relativt stor risiko for sker.

Ifølge en opgørelse fra brancheorganisationen Forsikring & Pension var hvert 7. barn til og med 15-årsalderen i 2011 en tur forbi skadestuen efter en ulykke. Blandt de små børn på 0-5 år var knap 12 pct. ude for en eller flere ulykker. For denne aldersgruppe er det oftest hjemmet, der er belagt med flest fælder, mens daginstitutionerne tegner sig for 1/3 af ulykkerne.

LÆS OGSÅ: Hjemmets mange farer

Forsikring til bilen, men ikke til barnet

Riccardo Krogh Pescatori opfordrer forældre til at sørge for, at børnene er ulykkesforsikret. Enten ved at få dem skrevet på som medforsikrede på deres egen ulykkesforsikring eller ved at købe en separat børneulykkesforsikring.

En børneulykkesforsikring dækker, hvis et barn får varige mén efter en ulykke og kan også dække behandlingsudgifter til fx fysioterapeut og kiropraktor.

“Som forælder bør man tage vare på sit barn, og det gør man bl.a. gennem forsikringer. Det er paradoksalt, at folk gerne køber dyre forsikringer til deres biler, men glemmer børnene. Heldigvis går det den rigtige vej – for bare få år siden var det hvert 3. barn, der ikke var forsikret” siger Riccardo Krogh Pescatori.

LÆS OGSÅ: Pas på de første tænder

Han tilføjer, at jo før barnet er forsikret, jo bedre er det stillet i forhold til fx tandskader, der skal efterbehandles senere i livet samt tegning af fremtidige forsikringer.

Forsikringssum: Minimum en million

Eksperten anbefaler, at man kigger sig godt for, når man vælger børneulykkesforsikring. Flere selskaber har tilbud, hvor børn får rabat eller ligefrem er gratis de første par år, hvis deres forældre også har en ulykkesforsikring, og det er også værd at holde sig for øje, om sygdomsrelaterede ulykker er omfattet af forsikringen.Som minimum anbefaler han, at man vælger en million i forsikringssum.Så hvis I ikke allerede har helt styr på forsikringen af junior, er det med at få det hurtigst muligt. Til orientering ER lille Tobias nu dækket godt ind – selvom vi naturligvis krydser fingre for, at vi aldrig får brug for forsikringen!

Læs mere på Forsikringogpension.dk