Er dit barn klar til skole?

Det er tid til, at børnehavebørnene skal indskrives i skolen. Men selv om langt de fleste børn er helt klar og på dupperne, så kan det være svært at vurdere for os forældre.

Heldigvis er dit barn omgivet af en lang række fagpersoner, som står klar med pædagogiske og faglige vurderinger. 

Skal min datter kunne binde sine snørebånd selv? Kan min søn finde ud af at sidde stille i timerne? Og hvad nu, hvis barnet har mest glæde af at blive i børnehaven et år mere?

Der er masser af spørgsmål, som trænger sig på hos os forældre, når det er tid til at indskrive de små poder i skolen.

Ifølge de nye regler fra 2009 skal barnet starte i den nu obligatoriske børnehaveklasse i det kalenderår, hvor barnet fylder seks år. Derfor er der ikke længere så megen slinger i valsen, når det gælder om at finde det rette tidspunkt for skolestart.

– Samfundet har vurderet, at alderen for skolestart skal være 6 år. Langt de fleste børn er da også klar på dette tidspunkt og behøver derfor ikke en nærmere vurdering end den, der altid foregår i børnehaven i perioden op til indskrivningen, fastslår Birgit Bruun, som er pædagogisk psykolog og har været med til at rådgive mange forældre og pædagoger ved skolestart.

Men selvom de fleste børn er skoleparate, vurderer pædagogerne i børnehaven alligevel af og til, at det vil være fornuftigt at lade et barn lege sig gennem hverdagen et ekstra år. Det kan være svært for forældre at erkende, at netop deres barn ikke følger standarden, men det kan vise sig at være en klog beslutning at lytte til pædagogernes vurdering.

Kan man komme for sent i skole?

– Jeg har aldrig oplevet, at nogen har taget skade af at starte for sent i skolen. Men jeg har oplevet, at nogle har taget skade af at starte for tidligt, fastslår psykologen, som uddyber:

– De første år har børnene så travlt med at være en del af alt det nye og spændende, at hverken børn eller voksne opdager, at problemet er til stede. Men på et tidspunkt bliver skolen til hverdag, og lige pludselig opdager barnet måske, at hun er anderledes. At hun ikke interesserer sig for de samme ting som de piger, der er mere fremme i skoene, og at hun ikke kan følge med i de spilleregler, der findes for klassen. Det er et socialt problem, som måske først opstår i 3. eller 4. klasse, hvilket er relativt sent og derfor også relativt svært at rette op på, forklarer Birgit Bruun.

Heldigvis kan lærerne i børnehaveklassen allerede efter ganske få dage eller uger spotte de elever, som kan have brug for ekstra opmærksomhed – og gribe ind, hvis problemerne viser sig at være af mere permanent varighed. Lone Larsen er børnehaveklasselærer på Lundby Skole i Tåsinge og kan fortælle, at det kan være rigtig hårdt for visse elever at starte i skole.

– Af og til tror eleverne, at de bare fortsætter i skolen, hvor de slap i børnehaven. Når det så går op for dem, at det ikke forholder sig sådan, at de legekammerater, de kender, måske ikke længere er deres nære venner, og at alt er nyt og anderledes… Ja, så bliver det pludselig en hård kamp for at holde trit og følge med de andre i klassen, som måske er nået lidt længere i modenhed. Af samme årsag er vores rammer for skolegangen frem mod efterårsferien meget strukturerede og uden plads til at foretage de store svinkeærinder. For så kan børnene i stedet bruge deres krudt på at lære hinanden og klassens naturlige hierarki at kende, forklarer Lone Larsen, som har mange erfaring i rollen som indskolingslærer.

Derfor kender hun også forløbet frem mod skolestart som sin egen bukselomme og har fuld tillid til, at børnehavens pædagoger træffer de rigtige beslutninger i den ’overdragelsesforretning’, som finder sted fra børnehave til skole.

LÆS OGSÅ: Skolestart – undgå at dit barn bliver skuffet

Børnehaven kender barnet

– Vi har et meget fint samarbejde mellem skole, SFO og børnehave, der står i spidsen for en række arrangementer i løbet af foråret. Her møder vi de kommende elever i flere sammenhænge. Vi har også et møde med børne-havens pædagoger omkring børnene, hvor vi hurtigt danner os en fornemmelse af deres svagheder og styrker. Men selvom vi danner os et billede af det enkelte barn, er det naturligvis børnehavens medarbejdere, der kender barnet bedst. Derfor lytter vi meget til de udsagn og de vurderinger, som pædagogerne kommer med, understreger Lone Larsen.

Nogle af de ting, som børnehavens pædagoger kigger på, er beskrevet i en parathedsundersøgelse, som foretages på det enkelte barn. 

Den indeholder blandt andet rent praktiske ting såsom at være i stand til selv at tage tøj på, gå på toilettet og køre på cykel. Ting, hvor vi forældre selv kan gå ind og hjælpe med til at give børnene et skub i den rigtige retning.

Snørebåndene er ikke vigtigst

– En helt enkel ting som at give børnene sko med velcrolukning, så de ikke hver dag skal stå og bakse med drilagtige snørebånd, kan være en stor hjælp. Så kan barnet fokusere på alle de andre mentale og sociale udfordringer, som ligger i forløbet frem mod skolestart,. forklarer psykolog Birgit Bruun.

Hun understreger, at det er forældres pligt at sørge for at tage vare på barnets udvikling. På det praktiske område skader det ikke at optimere udviklingen lidt, hvis det lige netop er det, der skal til for at gøre barnet skoleklart.

Hvis det til gengæld er de sociale færdigheder, som halter, skal vi som forældre være mere varsomme med at forcere udviklingen. For selvom vi synes, at lille Ida burde lege mere med de andre børn, er det ikke nødvendigvis en god ide at konstruere tre legeaftaler om ugen på barnets vegne.

Det er jo ikke sikkert, at Ida rent faktisk har behov for at have så mange legekammerater. Det er noget af det, pædagoger og psykologer går ind og vurderer i de tilfælde, hvor der opstår tvivl om, hvorvidt barnet er skoleparat. Det sociale adfærdsmønster vil typisk være det, der kan veje for og imod skoleparatheden – netop fordi det er et element, som hverken kan eller skal forceres. Det er både psykologen og børnehaveklasselæreren enige om.

– Den faglige bedømmelse handler om, at de udviser bare en snert af interesse for det stykke papir, der bliver lagt foran dem. Men de behøver altså ikke at kunne hverken alfabetet eller tallene, når de starter i skole, for det skal vi nok få lært dem ret hurtigt. Hvis de vel at mærke fungerer socialt. Hvis de til gengæld ikke fungerer socialt, så er det straks sværere, forklarer Lone Larsen.

LÆS OGSÅ: Sådan gør du dit barn skoleparat

Asociale børn skal vente

Men hvordan spotter vi de børn, der ikke fungerer socialt – og som derfor måske har behov for at tage et ekstra år i børnehaven eller få noget ekstra støtte ved skolestart?

– Det er de børn, der ikke kan begå sig i kollektivet. Som har svært ved at modtage en kollektiv besked. Som ikke formår at tilsidesætte deres egne behov. Og som ofte bliver kede af det. De bruger simpelthen så mange kræfter på alt det andet, at de har svært ved at tage det faglige ind. Så det hele hænger sammen, fastslår børnehaveklasselæreren.

Hun gør derfor en stor indsats for at få de nye, usikre elever til at føle sig trygge i starten. Hun har stor ros tilovers for børnehavepædagogerne, som ofte har helt styr på det enkelte barns behov og udvikling.

Af og til kan der dog alligevel opstå tvivl om, hvorvidt et barn, som ligger lige på vippen, kan nå at blive skoleparat på det halve år, der går fra skoleindskrivningen til den reelle skolestart i august. Børn udvikler sig nemlig ofte i ryk, og derfor kan et barn, som ikke er klart ved årsskiftet, sagtens nå at indhente det forsømte på ganske få måneder. 

– Man kan aftale alting!, lyder det nemlig beroligende fra psykologen.

Så selvom I ikke nødvendigvis har krav på alting, så er både børnehaver og skoler ofte så fleksible, at I kan snakke jer frem til en ordning, som passer netop dit barn.

Reelt set kan barnet indskrives i skole helt frem til umiddelbart før skolestart, derfor kan I godt vælge at se foråret an, inden den endelige beslutning træffes.

“Men langt de fleste børn er altså klar helt efter planen og kan indskrives sammen med kammeraterne her i januar måned,” fortæller eksperterne.

LÆS OGSÅ: 9 ting jeg gerne ville have vidst, inden mit barn startede i skole

Hvilken skole skal I vælge?

Der er mange overvejelser, som ligger til grund for den endelige beslutning om valg af skole. Her er en liste over 7 forhold, I kan overveje, inden I beslutter jer:

1. Barnets muligheder for at følge sine kammerater fra børnehaven.

Det kan være trygt for barnet at kunne starte ud i en ny klasse med nogle kendte ansigter. Men du kan ikke vide, at et børnehave-venskab varer ved, når dit barn starter i skolen. Så vælg ikke skole efter barnets legekammerat på bekostning af den skole, I helst vil vælge.

2. Barnets muligheder for at være sammen med venner der, hvor I bor.

Når dit barn starter i en skole tæt på, hvor I bor, vil du opdage, at der pludselig dukker en hel masse nye børn op i nærområdet. Det er trygt og hyggeligt for barnet selv at kunne køre til og fra kammerater på cykel – og nemmere for jer.

3. Ønsker I, at jeres barn skal gå på en stor eller en mindre skole?

Der er fordele og ulemper ved begge. Måske vil en mindre skole eller færre i klassen virke tryggere for et genert barn. Men flere elever i en klasse giver også et større udvalg i kammerater.

4. Passer skolens pædagogik og omgangstone jer?

Besøg skolen, og få jeres eget indtryk af omgangstonen. Læs om pædagogikken og principperne på skolens hjemmeside.

5. SFO’ens/fritidshjemmets kvaliteter og samarbejde med skolen.

Hvad kan SFO’en tilbyde dit barn? Hvordan ser rammerne ud – også ude-arealerne? Virker her hyggeligt og rart for dit barn at være?

6. Skolevejen, afstand, transportmulighed og sikkerhed på skolevejen.

Kan dit barn følges med nogen i skole? Husk på, at jo mere selvhjulpen dit barn er i forhold til skolevejen, jo mere frihed får barnet.

7. Skolens prioritering af faglighed, kreativitet og socialt samvær.

Er dit barn specielt kreativt begavet, eller lægger I som forældre vægt på det musiske, sproglige eller andet, så tag disse overvejelser med, når I vælger skole. Nogle skoler fordrer rigtig meget involvering af forældrene. Det kan også være rart at vide, før I vælger skole. Forhør jer hos forældre til større børn i området.

LÆS OGSÅ: Madkasser og drikkedunke: Klar til skolestart

Vælg den rette skole

I Danmark er der undervisningspligt, ikke skolepligt. Det vil sige, at så længe undervisningen står mål med kravene for folkeskolen, kan vi i stedet vælge hjemmeundervisning eller et af de mange alternativer, der findes. Privatskoler, friskoler, lilleskoler, Rudolf Steiner-skoler, religiøse og internationale skoler. Her får du en kort guide til nogle af de forskellige skoleformer.

Folkeskolen

Den kommunale folkeskole er et gratis undervisningstilbud, og langt de fleste børn mellem 6 og 17 år går i folkeskole. Folkeskolen er obligatorisk fra 0.-9. klasse, mens 10. klasse er frivillig. Eleverne undervises klassevis og samlet gennem hele folkeskoleforløbet, men inden for klassens rammer er der mulighed for undervisningsdifferentiering. Alle børn bor i et skoledistrikt, hvor der ligger en offentlig skole. Det er den skole, børnene umiddelbart hører til. Men I kan også vælge en anden skole i et andet skoledistrikt, hvis den har plads.

Frie grundskoler

De frie grundskoler er en fællesbetegnelse for private, selvejende institutioner, der tilbyder undervisning på samme trin som folkeskolen. Se de forskellige typer nedenfor:

Privatskoler
De frie grundskoler omtales ofte som privatskoler. Mange privatskoler har en lang og stolt tradition, men der er også etableret en del privatskoler i løbet af de seneste 20-30 år, ofte i forbindelse med nedlæggelsen af en folkeskole. Privatskolerne repræsenterer hele den kulturelle, pædagogiske, filosofiske, politiske, religiøse og etniske mangfoldighed, man finder i Danmark. Hvis du ønsker dit barn optaget på en privatskole, skal du være opmærksom på, at ventelisten kan være meget lang.

Lilleskoler

En lille, privat skole, der som minimum tilbyder undervisning fra 0.-7. klasse. Skolerne betragtes ofte som lidt mere progressive. Der lægges specielt vægt på fællesskabet, eksperimentering og at børnene lærer at filosofere og bruge deres fantasi.

Rudolf Steiner Skoler

Rudoft Steiner-skolerne er kendt for at integrere musik og kreativitet med den mere videnstunge del af undervisningen, og visse Steiner-skoler er både bygget og indrettet efter særlige arkitektoniske og farvemæssige principper. Det er en 12-årig skolegang, som afsluttes med en årsopgave og et vidnesbyrd, og ikke en eksamen.

Religiøse skoler

Der findes et væld af religiøse privatskoler, som henvender sig til børn og unge med enten dansk eller udenlandsk baggrund. Heriblandt grundtvig-koldske friskoler, katolske skoler, kristne friskoler, adventistskoler og muslimske skoler.

Internationale skoler

De internationale skoler i Danmark er især en efterspurgt vare til børn af udenlandske forældre, der gerne vil have deres børn undervist på engelsk.