Kære brevkasse: Hvorfor tør jeg ikke kærligheden?

Hjemmets brevkasse

Jeg er en kvinde i slutningen af 30'erne, der skriver til dig, fordi jeg har brug for råd. Sagen er, at jeg har været single i 12 år efterhånden, uden at jeg føler, at det har været et decideret valg fra min side.

Mit længste forhold varede i fire år, da jeg var i starten af 20'erne. Vi fik en søn sammen, som nu bor hos mig. I årene efter, at jeg flyttede fra min søns far, så jeg det ikke som noget problem, at jeg ikke fandt en ny kæreste. Jeg vil dog indrømme, at det nu er begyndt at gå mig på.

Jeg har nemlig et kedeligt mønster, der har gentaget sig med de tre mænd, jeg har været begyndende forelsket i. Det begynder med, at vi ses. Jeg føler, at der er gensidig tiltrækning og interesse. Det bliver lidt mere seriøst, hvorefter jeg så alligevel ender med at trække mig. Jeg har så fortrudt det bagefter, og har forsøgt at få dem tilbage igen. Men selvfølgelig føler de, at de har brændt nallerne og har så ikke ønsket andet end sex.

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Jeg hører aldrig fra min veninde

Med den sidste fyr har jeg været virkelig ked af det, for han var rent faktisk en fantastisk dejlig fyr. Jeg ved ikke, hvorfor jeg trækker mig, som jeg gør, og har fået det kedelige mønster. Har du et bud og et råd til mig?

Vibeke Dorph svarer

Mit eget liv har lært mig, at kærlighed kræver både øvelse og mandsmod. For kærlighed er en skrækindjagende størrelse, og vi opfører os derfor tit som små, klodsede og forskrækkede børn, når vi nærmer os den.

Vi falder over vores egne ben, kaster os i armene på de forkerte, længes for så at flygte væk igen, men på dén bumlede rejse drager vi alligevel dyrt købte erfaringer, som får os til at stille spørgsmål til vores handlinger og dermed gør os klogere. Præcis som her, hvor du spørger dig selv om, hvorfor du egentlig har det med at trække dig, når du møder en mand.

Her vil mit svar være ret så lavpraktisk. Jeg tænker nemlig, at der intet galt er med dig. Du har bare trukket dig, fordi du ikke har været helt så parat, som du går og bilder dig ind, eller fordi du et sted har vidst, at den pågældende mand i bund og grund ikke var den rigtige for dig.

LÆS OGSÅ: Kære brevkasse: Jeg føler mig svigtet af mine veninder

Tænk over det, og skulle du alligevel stadigvæk mene, at ham den sidste var noget ganske specielt, ja, så må du jo tage dig sammen og se at få kontaktet ham, så I kan give det en chance til.

Ellers er mit råd, at du bare fortsætter ud ad den vej, du er slået ind på nu, men øver dig i at slippe bremsen lidt mere. For øvelse gør mester, og jeg er stensikker på, at du nok skal møde den mand, der fortjener dig, hvis du bare giver los og lader være med at stille så høje krav til dig selv.