Ulrikke Falch: ”Det bidrager ikke med noget positivt at være influencer”
SPONSORERET indhold

Ulrikke Falch: ”Det bidrager ikke med noget positivt at være influencer”

Blogger Sofie Frøysaa og SKAM-skuespiller Ulrikke Falch har skrevet den feministiske selvhjælpsbog ”Jenteloven”, som ifølge de to unge kvinder skal ændre verden. En af de to feministers helt store kernesager handler om, hvordan vi skal bruge Instagram – for det skal ikke kun handle om at se søde og pæne ud.

Af: Julie Dorthea Bøge og Marie Syberg Enevoldsen Foto: Helle Moos
12. dec. 2018 | Livsstil | ALT.dk

Vi lærte hende at kende som Vilde fra SKAM, men den norske skuespillerinde Ulrikke Falch har virkelig formået at træde ud af den populære Vildes skygge. Hun er nu blevet kendt for sine feministiske holdninger, og på Instagram ses hun hyppigt lægge videoer op, hvor hun fx danser i meget lidt tøj for at afseksualisere kvindekroppen eller hylder seje kvinder, der har ændret noget for deres køn. Ulrikke Falch kæmper en brav kamp for at sætte kvinders rettigheder på verdenskortet.

På trods af sine næsten en million følgere og kæmpe popularitet på Instagram, valgte Ulrikke i januar i år at takke nej til ”Influencer-prisen” ved Vixen Influencer Awards.

Det er et årligt norsk awardshow, hvor bloggere og instagrammere – som går under betegnelsen influencers – kåres inden for forskellige kategorier. For Ulrikke Falch er det at være influencer nemlig forbundet med noget negativt.

Ulrikke: – For mig handler det om, at jeg ikke synes, det bidrager med noget positivt at være influencer. Generelt handler det om at sælge produkter, at sælge sig selv som et produkt, eller at sælge en idé om sig selv. Det var egentlig mest af alt for at tage afstand fra det og udsende et signal om, at jeg vil bidrage med noget andet – som forbillede vil jeg prioritere anderledes. 

Ulrikke vælger herefter også at holde en pause fra Instagram.

Ulrikke: – For mig har det været vanskeligt at være så eksponeret. Mediet og formatet giver mig ikke længere den samme glæde, som jeg fik tidligere. Dér tror jeg, at det er vigtigt også at tage højde for ens eget psykiske velvære ved helt at fjerne sig fra det.

Hun vender dog tilbage til mediet kort tid efter, fortæller hun.

Ulrikke: – Jeg kunne godt bare have slettet min Instagram. For mig handler det om, at indholdet, jeg laver, skal være tilgængeligt. Jeg får tilbagemeldinger om, at mine følgere føler sig styrket af de ting, jeg poster – det giver dem glæde og frigør dem fra andres forventninger. Det indhold, jeg laver, kan være til nytte for nogen, selvom det er meget krævende for mig.

Så selvom du ved, hvor meget pres du udsætter dig selv for ved at bruge sociale medier, så gør du det alligevel?

Ulrikke: – Ja, men jeg bruger det ikke på samme måde som før. I Norge bliver jeg omtalt som Insta-feminist, og det er blevet en stor del af min identitet og den måde, jeg markerer mig på i den offentlige debat. Jeg orker ikke altid at leve op til det billede, det er for krævende.

Hun påpeger de mange andre platforme, som hun kan kommunikere igennem i stedet for – for eksempel ved at skrive en bog som ”Jenteloven”.

Hvorfor i det hele taget udstille sig selv på sociale medier?

Ulrikke: – Jeg har behov for eksponering, men jeg kritiserer samtidig andre for det, fordi jeg mener, at de gør det forkert. Nogen har jo tendens til at fremstille sig selv som et objekt. Det enkleste er jo at være pæn – det er på den måde, du får mest bekræftelse – så jeg forstår jo også dem, der gør det.

Sofie: – Hvis jeg havde lagt kropsbilleder ud og et hav af selfies, havde jeg da haft flere følgere og flere likes, men det havde føltes helt forfærdeligt. Det er jo et kapitalistisk, kommercialiseret format. Det vigtigste for mig er det budskab, man kommunikerer. 

Har I hver især stadig et stort behov for at blive anerkendt?

Ulrikke:– Jeg er mere optaget af at blive anerkendt for hvem, jeg er, end det, jeg gør. Det er også forskellen mellem selvværd og selvtillid – det at have troen på sig selv, og at andre bekræfter dig i det, du gør. Hvis vi fjerner alt det, som har formet os, så er vi fortsat trygge i, hvem vi er. 

Sofie: – Det bedste, jeg får at vide, er, at jeg er morsom. Når jeg står på scenen, så føler jeg, at jeg er i kontrol, fordi jeg kan fremstille mig selv, som jeg vil. Det giver mig meget mere at få ros for min optræden end at få at vide, at jeg ser godt ud. Som 15-årig var det ligefrem et projekt at få bekræftelse fra fyre, fordi jeg slet ikke havde været i berøring med det tidligere. Men det var ligesom at kaste ting ind i et sort hul – det forduftede rimelig hurtigt. Det er jo ikke andre, der bestemmer din værdi, men dig selv.

Fremtidens feminisme

Ulrikke og Sofie lover højt og helligt i deres bog, at de vil tage udgangspunkt i Jentelovens 11 paragraffer resten af livet. Paragraffer der bl.a. forlanger mangefacetteret seksualundervisning i skolerne og ligestilling for alle kvinder og piger – men er det overhovedet realistisk?

Ulrikke: – Det er jo en evig kamp, så egentlig er det et livslangt projekt.

Sofie: – Jeg mener, at den dag, man begynder at tage vores privilegier for givet, så har man tabt. Metoo-bevægelsen er et perfekt eksempel på, hvor lang vej vi har igen.

Ulrikke: – Min ambition er jo at redde verden, ikke at det nogensinde kommer til at ske, men vi kan alle sammen være med til at gøre det bedre.

Sofie: – Nogle af punkterne er jo også en opfordring til politisk indblanding.

Hvad håber I at opnå med bogen?

Sofie: – En revolution eller en bevægelse.

Ulrikke: – I det mindste en gnist, for når der er en gnist, kommer der en flamme, og når der er en flamme, opstår der brand.

Sofie: – I hvert fald et bål, udbryder hun ironisk.

Ulrikke: – Det tror jeg også er det mindste, vi kan kræve, efter at folk har læst bogen. Det overordnede mål er jo en revolution i retningen mod total ligestilling. 

Ulrikke og Sofie.jpg
Ulrikke Falch og Sofie Frøysaa håber på, at deres selvhjælpsbog "Jenteloven" kan ændre verden. Foto: Helle Moos

Læs meget mere om Ulrikke og Sofie i denne uges ALT for damerne. Hør blandt andet Ulrikke fortælle om, hvordan hun den dag i dag stadig kæmper med en spiseforstyrrelse, og hvordan Sofie kom ud af en årelang depression.

Anbefalet til dig