Feministisk tænketank: ”At skabe liv er vigtigere end at lave penge”

Du er formentlig feminist.

Også selv om du ikke vil karakterisere dig som én.

Det mener Charlotte Kirkegaard, bestyrelsesmedlem i Danmarks første feministiske tænketank, Tora.

Hun vil sammen med de 250 medlemmer, der i skrivende stund udgør tænketanken, der blev lanceret i marts 2020, være med til at skabe større viden om, hvad feminisme egentlig er, og udbrede dets ideer.

For stereotypen om hår under armene, frithængende bryster og knyttet hånd mod himlen er en misforstået og ensidig forståelse af de tanker, der ligger bag en af nutidens mest omdiskuterede bevægelser.

”Vi er – i virkeligheden – rigtig mange feminister i Danmark. Men det er et skældsord, og mange af os her i tænketanken har det sådan, at det er, fordi mange ikke ved, hvad det går ud på. Og det er meget få temaer, der kommer frem i medierne,” siger Charlotte Kirkegaard, der foruden at være bestyrelsesmedlem i Tora også er international ligestillingsekspert og direktør i virksomheden E-QUALITY, der arbejder for mere diversitet i ledelse.

Hun har været med, siden tænketanken blot var tanker og visioner nedfældet på papir, til nu hvor den er en realitet med medlemmer, vedtægter og de 12 vækstrum, der er en væsentlig del af tænketanken. Her debatterer og arbejder medlemmerne blandt andet for at fremme feministisk udenrigspolitik, feministisk klima- og miljøpolitik, feminisme og islam…

Ja, der er ikke den del af samfundet, hvor feminismens ideer ikke kan bruges, lyder det fra Charlotte Kirkegaard:

”Hvis vi ser på klima og miljø, så handler det om diversitet i bred forstand. Både når vi kigger på naturen, mister vi diversitet i øjeblikket, men også i forhold til topledelse. Vi tænker: Hvad er det, vi mangler – og hvad er det, vi mister, når vi ikke er særligt opmærksomme på, at vi skal have forskellige stemmer inde omkring bordet?,” siger hun og taler her ud fra de tre grundværdier, tænketanken arbejder med: Ligeværd, inklusion og bæredygtighed.

Runa og Maria fra Toras bestyrelse er ved at samle deltagere til et vækstrum og feministisk økonomi ved lanceringen af Tora 1. marts 2020. Foto: Emma Bovin

Ord, der lyder en smule højtragende, men som egentlig, siger Charlotte Kirkegaard, handler om noget, hun mener, at de fleste danskere er enige i: At alle mennesker skal have lige rettigheder og muligheder uagtet køn, seksualitet, race, etnicitet og så videre.

”Det er ikke nok, at vi på papiret har lige rettigheder herhjemme. Vi vil have resultatlighed. Det skal fx være sådan, når vi bygger vores retssystem op, at alle har lige muligheder for at anmelde, når de bliver udsat for en forbrydelse, at politiet efterforsker den, og at gerningsmænd bliver dømt,” siger hun.

En tilfredshedsundersøgelse fra februar 2020, som Rigspolitiet stod bag, viste blandt andet, at 47 procent af de adspurgte borgere, der havde været udsat for en voldtægt, var utilfredse med politiets håndtering. 22 procent mente ikke, at politiet tog dem ”seriøst”. 84 procent af ofrene for en voldtægt herhjemme er kvinder.

Og en rapport fra Institut for Menneskerettigheder fra 2017 viste, at afro-danskere oplevede at blive forskelsbehandlet af blandt andet politiet.

Børn har også en værdi

Men ideen med tænketanken er også, forklarer Charlotte Kirkegaard, at gøre op med den kultur og de strukturer, som er en del af vores samfund, og som vi ikke længere kan se er problematiske, fordi vi har levet i det ”i mere end 100 år”.  

”Den kultur og struktur man fx har i mediebranchen, hvor 75 procent af dem, der udtaler sig i de danske medier, er hvide, midaldrende mænd, siger noget om vores vidensbillede. For det er jo ikke sådan, Danmarks befolkning ser ud. Den består ikke af 75 procent hvide mænd,” lyder det fra Charlotte Kirkegaard, der tilføjer, at det handler om magt og indflydelse, som historisk set har tilhørt mændene.

Danmarks første feministiske tænketank, Tora, vil gerne udbrede viden om, hvad feminisme egentlig er. Foto: Emma Bovin

Det samme ses også i den måde, man anskuer blandt andet økonomi på, siger hun, og nævner en artikel fra Mandag Morgen. Den handler om, at kvinder er ”en underskudsforretning” for samfundet, fordi de føder børn. Men den måde at lave økonomiske beregninger og analyser på er ”skør”, lyder det fra Charlotte Kirkegaard.

”Det er fuldstændig bizart, at man ikke regner reproduktion ind som en værdi. Det er klart, at kvinder betaler mindre i skat, fordi de får lavere løn, og det er også klart, at de laver større træk på de offentlige budgetter blandt andet på grund af barselsorlov, barns sygedag osv. Derfor vil vi have lavet nogle økonomiske metoder og beregninger, som regner de værdier ind, der ligger i reproduktion,” siger hun og fortsætter:

”Vi mener, at reproduktion er vigtigere end produktion. At liv er vigtigere end penge. Og det er en nødvendighed for et bæredygtigt samfund, at der bliver født børn. Derfor er det helt skørt at læse sådan noget sludder i velestimerede medier.”

Ovenstående er tydelige eksempler på, siger hun, at verden stadig ses ud fra de få, privilegeredes perspektiv – og netop dette understreger Toras rolle.

Tænketanken vil nemlig være med til, at flere mennesker – flere perspektiver – bliver inddraget i beslutningsprocesserne, i forskningen, i medierne – og det kan blandt andet gøres gennem viden og debat.

”Jo flere hensyn der bliver taget, jo større er chancen for, at man tager nogle gode beslutninger, som er gode for så mange som muligt – helst alle,” siger Charlotte Kirkegaard.

”Men det kræver, at vi lærer at debattere på nye måder, så det ikke er to, der skriger hinanden ind i hovedet, og alting bliver sort/hvidt. Hele paletten – hele regnbuen – skal inddrages i debatten. Alle mennesker har lidt ret. Men der er aldrig nogen, der har 100 procent ret.”

Men er det ikke lidt idealistisk at tro, at I kan forandre så grundlæggende strukturer i samfundet?

”Det lyder muligvis temmelig idealistisk, men det handler i realiteten om ansvarlighed. Og om at tænke samfundsmæssige konsekvenser seriøst ind i vores politikker, vores struktur og kultur. Jeg tilhører selv boomer-generationen, og jeg håber, at langt flere fra min generation vil støtte op om arbejdet i Tora. Lige nu er de fleste af vores medlemmer unge, og det siger sig selv, at de er temmelig optagede af, hvilken fremtid de skal se i øjnene. Så når vores ledere på mange niveauer udtaler, at der hverken er råd til at redde kloden eller menneskeheden, så er det jo let for dem at gennemskue, at det er noget håbløst – og meget gammeldags – sludder.”