Svend Brinkmann
SPONSORERET indhold

Svend Brinkmann: ”Hvis vi gør lykken til noget, vi skal stræbe efter, er den svær at fastholde"

Det moderne menneske har misforstået noget grundlæggende ved lykken. Det mener psykologiprofessor Svend Brinkmann i denne uges ALT for damerne.

Af: Sine Gerstenberg og Cille Lewinsky Foto: Peter Nørby
22. jul. 2020 | Livsstil | ALT for damerne

Lykken er ikke et valg.

Den er både flygtig og diffus og kommer ikke blot, fordi du jagter den gennem ekstremsport, hurtige swipe-relationer eller et nyt job.

Sådan lyder det fra psykologiprofessor Svend Brinkmann i denne uges ALT for damerne.

”Der er et stort pres på os i dag om, at vi skal føle os lykkelige, og det kan betyde, at vi hele tiden mærker efter og spørger, om vi nu også er ”lykkelige nok”. Hvis vi gør lykken til noget i sig selv, som vi skal stræbe efter, så er den svær at fastholde,” siger han og tilføjer:

”På samme måde som du ikke kan sige ”nu vil jeg blive forelsket” og så blive det, så kan du heller ikke vælge at ville være lykkelig og så blive det.”

Sammen med kollegaen Alfred Bordado Sköld har han været redaktør på og bidragsyder til bogen ”Kampen om lykken”, der undersøger, hvorfor lykken er blevet det moderne menneskes kampplads – og hvorfor der er gået konkurrence i lykkejagten.

Lykken er en gave

Ifølge Svend Brinkmann vidner netop ”jagten på lykken” om en grundlæggende misforståelse af lykkens væsen. Og kan rent faktisk være den, der spænder ben for, at man i sidste ende bliver lykkelig.

Lykken må aldrig ”trumfe al skepsis”, mener han.

”Min yndlingsaversion er ideen om, at lykken er et valg. Den findes i mere eller mindre letbenede versioner især inden for den positive psykologis tankegods. Den forestilling er skadelig, fordi du jo så må have handlet galt og valgt forkert, hvis du ikke er blevet lykkelig. Vi kan jo bevæge os frit i verden og selv træffe valg, er tanken. Men det gør vi langt sjældnere, end vi tror. Selvhjælpstanken udspringer af, at vi hele tiden kan tage livet op til revision,” siger han og fortsætter:

”Men sagen er jo den, at en beslutning om, hvorvidt vi går til højre eller til venstre, fordrer, at vores livsvej svinger i to retninger. Vi er kastet ind i verden, i et samfund, en familie og en tid. Så vi kan jo ikke vælge frit på alle hylder,” siger han og forklarer, at blandt andet social arv, genetik og kultur har betydning for vores følelse af lykke.

Men betyder det så, at vi ikke kan gøre noget for at påvirke vores egen lykke?

”Nej, men hvis man skal bruge en metafor, så er lykken en gave. Man kan godt gøre sig åben og modtagelig over for den, men man kan ikke kræve den,” lyder det fra Svend Brinkmann.

Læs hele interviewet med Svend Brinkmann og Alfred Bordado Sköld i denne uges ALT for damerne, hvor de også taler om, hvorfor vi i Danmark har så travlt med at bryste os af at være blandt verdens lykkeligste, og hvad der egentlig definerer vores lykkefølelse.

Anbefalet til dig