Bisse: ”Jeg vil gerne slå et slag for tudeprinsen og dem, der bærer følelserne uden på tøjet”

Bisses nyeste album Tårefilm har kostet blod, sved og tårer, og det er Bisse-blues, når den er allermest blå. For blå er drømmernes, længslens og evighedens farve, og Thorbjørn Radisch Bredkjær, 33, vil gerne slå et slag for dem, der bærer følelserne udenpå tøjet. Når han er færdig med at være tudeprins, vil han tørre øjnene og male byen rød.

Dit nyeste album hedder Tårefilm, og du er begyndt at underskrive dig tudeprinsen. Hvorfor så blå?

"Det er et opbrudsalbum fuld af sorg, afsked, identitetskrise, tomhed og måske under det hele en underligt boblende lettelse. Så det er min egen lille tårefilm eller tåreperser. Men tårefilmen er også et klinisk udtryk for den hinde, der sidder på vores øjne, så de ikke tørrer ud, så vi ser allesammen verden igennem vores egen tårefilm. Jeg synes, det er vigtigt at tale og synge om følelser, også de blå. Når man kalder nogen en tudeprins, bliver det betragtet som et nedladende eller ringeagtende udtryk om en, som er for følsom. Jeg vil gerne slå et slag for tudeprinsen og dem, der bærer følelserne uden på tøjet. For vi genkender allesammen de her følelser, og der er ingen grund til at skamme sig over dem eller pakke dem væk. Man kan kun komme over dem ved at gå igennem dem."

LÆS OGSÅ: Essay af Emma Rosenzweig: Blåt blod til alle på Blågårds Plads

Vinylen er lyseblå. Hvad er det for en blå tone, du gerne vil ramme?

"Jeg håbede, at jeg med den lyseblå farve kunne trække lytteren gennem en blå verden, men mod det lyseblå. Det lyseblå, som minder om himlen, er mere håbefuldt end den mørkeblå, der minder mere om havet og dets gådefulde dybder. Så jeg forestillede mig, at albummets sange skulle udgøre en slags graduering fra det mørkeblå til det lyseblå, eller i hvert fald en blanding af lys og mørke, men med det blå som gennemgående baggrundsfarve. Måske blev albummet lidt for mørkeblåt, så jeg tænkte, at jeg kunne peppe det lidt op med den lyseblå vinyl. Og så havde mit forrige album Tanzmaus en mørkeblå vinyl. De to albums udgør sammen med et kommende album en drømmetrilogi, hvor det første handler om drømmere, det andet om den bristede drøm og det sidste om verden som en drøm."

Hvad symboliserer farven blå for dig?

"Måske er blå drømmenes farve. Når jeg ser på det blå hav, den blå himmel eller mod de blå bjerge, begynder jeg i hvert fald at drømme. Det er denne længselsfulde tilstand, som vi forbinder med det blå – ligesom de blå toner i musikken, altså the blues, er skæve toner, som længes mod de mere almindelige toner. Vi lever alle i længsel, i en blå verden, i en blå time, på den blå planet, og vi skal ikke være bange for at blues."

Hvem mestrer den blå farve bedst?

"Van Gogh. Hans malerier er jeg meget betaget af. Se på den blå himmel på hans maleri af marken med de sorte krager fra 1890. Det er en dybblå himmel, en preussisk blå, tror jeg, at han ville sige, med strejf af sort, som for mig er et billede på evigheden. Evigheden er blå. Den samme mørkeblå himmel kan man se på hans maleri af kirken i Auvers-sur-Oise, eller i baggrunden af hans portræt af doktor Gachet. Det er, som om dette blå suger beskueren til sig med al den længsel, som den udstråler."

LÆS OGSÅ: Kunstner Mathias Malling Mortensen: ”Den har fulgt mig i mange år og er en uundværlig del af min palette”

Hvilken blå er din yndlings?

"Den blå farve på min fløjlsvest, som jeg bærer på mit nye albums omslag. Jeg tror, Van Gogh ville kalde den ultramarin eller preussisk blå. Men i gamle dage ville man sikkert have kaldt den lapis lazuli-blå, som vi også kender som kongeblå. Før kemikernes tid var den blå farve den sværeste at fremskaffe og derfor også den dyreste. Den blev udvundet af lapis lazuli-stenen, som næsten kun findes i de afghanske bjerge, og derfor var den blå farve forbeholdt kongerne. I eposset om kong Gilgamesh, som er et af verdens ældste skrifter, refereres der jævnligt til den særlige lapis lazuli-blå, som Gilgamesh selvfølgelig selv bar. Han var for øvrigt også lidt af en tudeprins, der var en tredjedel gud og to tredjedele menneske. Og selvfølgelig var det ikke nok – han ville være helt guddommelig, for kun sådan kunne han opnå evigt liv. Det er måske det, tudeprinsen tuder over: den forgæves jagt på det evige liv."

Er tårer guld?

“Tårer er vand. Og hvor vand, i modsætning til guld, er forudsætning for alt liv, så er tåren
forudsætningen for et følelsesliv."