Skuespiller Rikke Bilde om sit livs vigtigste beslutning: "Det var en ekstremt hård proces at være i"

Hvad er det vigtigste, du har lært af dine forældre?

"Jeg har helt sikkert fået en positivitet og et lyst sind, som jeg tager med mig hver dag. Jeg ser ofte muligheder fremfor begrænsninger. Og så har de gjort sådan, at jeg tror på mig selv. De har i hvert fald smidt en masse kærlighed efter mig, og derfor har jeg altid turdet gå efter mine drømme."

Hvad er det bedste ved den alder, du har nu?

"Jeg er blevet bedre til at sige fra. Selvom jeg er født med et højt selvværd, altid har troet på mig selv og stået ved den, som jeg er, udadtil, så har jeg også haft svært ved at sige fra nogle gange. Jeg har svært ved ikke at vælge den positive dialog, måske tenderende til lidt konfliktskyhed, men jeg vælger klart at løse konflikterne på en positiv måde."

LÆS OGSÅ: Hun var et kendt ansigt - men i 1997 strøg hun en tændstik i en bil…

Hvornår har du været mest bange?

"Jeg tror kun, at jeg har oplevet den der virkelige frygtfølelse én gang. Bange bliver man jo af og til, men den der frygt på dåse, den mærkede jeg for alvor, da jeg var på tur i Tanzania med en veninde. Vi skulle bestige Kilimanjaro og på safaritur i bushen i tre dage, hvor vi skulle overnatte i telt. Og jeg var SÅ bange! Vi fik nemlig at vide af guiderne, at hvis man mærkede noget på teltdugen i løbet af natten, kunne det sagtens være en løve. Det eneste råd, som de havde, var at undgå at have mad i vores tasker. Men da vi så ligger der, og jeg er hel ræd, kommer jeg i tanke om, at jeg har en pakke tyggegummi i min taske, som jeg har glemt at tage op. Så jeg går helt i panik og siger det til min veninde, der slet ikke er så bange som mig, og hun svarer bare: ”Jeg tror ikke, at løver spiser Stimorol”. Og der skete da heller ikke noget, ha ha."

Hvis du skulle ændre en ting ved dig selv, hvad skulle det så være?

"At jeg var bedre til at slippe ting. Især det her med at slippe, hvordan andre forstår mig. Jeg er generelt ikke bange for, hvad folk tænker om mig. Men det betyder noget for mig, hvordan andre forstår mig, når jeg taler eller skriver. Jeg kan tit læse en mail igennem fem gange, før jeg sender den, fordi jeg vil være sikker på, at det ikke kan misforstås af modtageren. Jeg vil så nødig gøre nogen ked af det. Jeg ville også ønske, at jeg var bedre til at slippe min retfærdighedssans lidt. Jeg har nemlig en meget kraftig en af slagsen, og den kunne jeg godt tænke mig indimellem ikke at være så styret af. F.eks. i forhold til min datter på 7 år. Hun er et vidunderligt menneske, men hun har virkelig også et stort temperament."

"Så hun kan nogle gange godt være på tværs bare for at være det. Hvis der eksempelvis er en tuschstreg på bordet, så ved jeg jo godt, at det er hende, der har lavet den, men det vil hun aldrig indrømme. Og der kunne det være meget fedt, hvis jeg var bedre til at tænke: ”Rikke, bare slip det. Sig pyt, du ved jo godt, at det er hende, der har gjort det”. Nogle gange er jeg bare blevet ved med at prøve at hive det ud af hende, men der skal jeg jo bare tænke ved mig selv og min voksenhjerne, at jeg ved, at det er hende, så det er fint, ha ha."

Hvilket af dine karaktertræk holder du mest af?

"Min taknemmelighed og min positive tilgang til livet. Jeg er virkelig god til at vende ting til noget konstruktivt – også det sure."

Hvad er den vigtigste beslutning, du har taget?

"At følge min drøm og blive ved med at tro på det i forhold til min uddannelse som skuespiller. Jeg var lidt grøn i det hele og prøvede tre gange, før det lykkedes at blive optaget. Det var en ekstremt hård proces at være i, men jeg havde taget en beslutning om, at det var det, jeg ville – så det gjorde jeg."

LÆS OGSÅ: Elsebeth Steentoft: "Han kom halvfuld ind i det forkerte sommerhus, og jeg syntes, han så godt ud"

Hvilket stykke tøj ville du aldrig skille dig af med?

"Jeg har et par cowboybukser, som jeg gik med i gymnasiet. Jeg kan stadig huske, hvor glad jeg var for dem, da jeg købte dem. Jeg var lykkelig helt ned i storetåen. Og de bukser har flyttet med mig rundt lige siden. Jeg tror, at jeg gemmer dem, fordi de minder mig om en god tid, og så – det her ved jeg godt, kan lyde lidt kikset, ha ha – har jeg også nogle gange brugt dem som en slags måleenhed. På den måde, at hvis jeg kan passe dem, så må det også gå okay med vægten."

Hvad er det sjoveste kompliment, du har fået?

"Jeg spillede en gang en ungdomsforestilling, hvor der efter aftenens forestilling kom to 14-årige gutter op til os og sagde: ”Vi synes altså, at I skulle til at udgive det på dvd”. Teater på dvd er jo noget af det frygteligste, men de ville gerne vise det til nogle af deres kammerater, som ikke var med. Og den nemmeste måde at gøre det på var jo at se det på dvd. Så jeg føler egentlig i virkeligheden, at de sagde: ”Hold kæft, det var en god forestilling”."