Petra Nagel: "Det var en hård kamp for mig at få en kæreste og stifte familie"

Hvilken vej var den første, du gik på?

"Det var Ledreborg Alle i Lejre. Jeg voksede op på et husmandssted, og dér for enden af alleen lå Ledreborg Slot og lidt længere ude det, som dengang hed Lejre Forsøgscenter (stenalderlejrskole, red.). Dengang var det sådan, at når man sagde, man boede i Lejre, spurgte folk, om man sejlede i kano i skole og malede sit eget mel, fordi mange kendte det fra deres skoletid."

"Der hvor jeg boede, havde vi høns, kat, hund og heste, for både mine forældre og jeg red meget. Vi lavede bål i haven, ja, min far var nærmest lidt af en pyroman med det bål. Der var meget fokus på mad, og min mor lavede højtbelagt smørrebrød hver dag. Hver dag. Fra 0. klasse til 3.G fik min lillebror og jeg højtbelagt smørrebrød med i madpakken hver dag. Min far lavede også god mad, så min bror og jeg var faktisk ret runde."

LÆS OGSÅ: Petra Nagel om sit største dilemma: "Jeg har tænkt rigtig meget over det"

"Jeg var sådan et barn, de andre voksne elskede, for jeg ville altid gerne tale med mine veninders forældre, og jeg var høflig og sagde både goddag og tak. Jeg gik altid pænt klædt, fordi mine forældre rejste meget, og når de så kom hjem fra Frankrig, havde de lige en fløjlskjole med til mig. Sådan noget voksne synes er cute. Jeg var også et barn, der tit gik hjemmefra eller sad på mit værelse og fyrede røgelse af og hørte Enya, mens jeg drømte mig væk og syntes, at de voksne ikke forstod mig. Når jeg afleverede stil i dansk, vedlagde jeg også ofte et kassettebånd med musik, så læreren kom i den rette stemning, når han læste min stil. Det var Enya, Mark Knopfler eller Enigma. Jeg var vist lidt dramatisk anlagt. Jeg havde også en heksebog, som jeg lavede miksturer ud fra. Jeg lavede engang en kærlighedsmikstur til Ulrik fra parallelklassen, så han skulle blive forelsket i mig. Vi var kærester i nogen tid, så kom ikke og sig, at heksekunst ikke virker."

Hvordan fandt du din levevej?

"Det startede med et væddemål, for da jeg var barn, syntes jeg, nyhedsoplæserne – de fleste var mænd dengang – var så seje. Så sagde min far, at han ville give mig en sportsvogn, hvis jeg en dag blev nyhedsvært på en stor tv-station. Jeg havde generelt svært ved at finde ud af, hvad jeg var god til, men jeg syntes, dansk var spændende, og jeg brugte meget tid på at læse bøger på mit værelse sammen med Enigma og røgelsen. Jeg læste Hobitten, Erik Menneskesøn og Ringenes Herre. Så begyndte jeg at læse dansk på RUC og tog en overbygning i journalistik."

"Det var ikke fordi, jeg tænkte på mig selv som den fjerde statsmagt eller drømte om at fælde ministre. Faktisk tvivlede jeg ofte på, om jeg var det rigtige sted. Så fik jeg job på P3, og da gav min far mig en legetøjssportsvogn og sagde: "Du får ikke den rigtige endnu". Da jeg sidste år fik job på Go Aften Live, vidste han godt, at nu var det vist snart på tide, men da var vi lige flyttet til Valby, og hvad skulle jeg med en sportsvogn i Valby? Så fik jeg en ladcykel af ham i stedet, det er da den dummeste handel, jeg nogensinde har gjort ha-ha. Men min far er arkitekt, så nu har han lovet også at bygge et cykelskur til den."

Hvem er den vigtigste vejleder i dit liv?

"En af dem er faktisk Anders Agger. Da jeg startede med at lave tv, fik jeg en pris for det mest nyskabende tv-program, Petra elsker sig selv. Det var Anders Agger, der skulle overrække den, og i sin tale til mig sagde han, at han gerne ville være min mentor, så jeg tog ham på ordet. Han var god til at spørge mig: "Hvordan vil du gerne lave fjernsyn, Petra?" Jeg spurgte ham tit til råds, da jeg var på DR, og da jeg skulle skifte til TV2, tænkte jeg straks: "Åh nej, hvad siger Anders til det?" Det er faktisk min drøm at blive TV2's Anders Agger. Det er dejligt at lave Go Aften Live, men jeg savner også den anden type programmer, som jeg lavede på DR."

Hvem har fundet vejen til dit hjerte?

"Det har Asbjørn og vores to børn. Dengang jeg lavede et datingprogram (Petra dater hele verden, red.), ville jeg så gerne have en kæreste. Det er jo ikke ret moderne at ønske sig et andet menneske for at føle sig fuldendt, men det føltes som en forbandelse at ville have en kæreste, når det aldrig lykkedes. Du kan jo ikke trylle ham frem. Det var en hård kamp for mig at få en kæreste og stifte familie, selv om jeg følte, at jeg gjorde alt. Jeg gik i byen hver weekend og drak mig fuld for at få mod til at danse med en eller anden. Men jeg gjorde det på den forkerte måde. I stedet skulle jeg have dyrket noget mindfulness og fundet mig selv."

LÆS OGSÅ: Petra Nagel var bange for aldrig at finde kærligheden: ”Det kan være, jeg ender som hende, der aldrig nåede toget…”

"Jeg tror, det stod på i fem år. Så gik jeg til en kærlighedscoach, som sagde, at jeg skulle være mere sparsom med mig selv. Derfra tog jeg det mere roligt. En dag hvor jeg alligevel stod på en bar, mødte jeg Asbjørn, og vi kyssede. Der gik et helt år derefter, hvor jeg ikke så ham, men bare indimellem fik en sms med "Hvad laver du, søde?" En dag mødte jeg ham tilfældigt, og han spurgte, om vi skulle ses. Så huskede jeg, hvad kærlighedscoachen havde sagt, så jeg svarede: "Ved du hvad? Du kan invitere mig rigtigt ud" Det gjorde han, og så blev vi kærester, og et år efter var jeg gravid.

Hvordan har du det med at blive genkendt på gader og veje?

"Det, synes jeg, er så dejligt. Det var k n lige da mit selvværdsprogram, Petra elsker sig selv, blev vist på tv og et lille års tid frem, at der dagligt var nogen, der hev fat i mig. Når man laver fjernsyn, om noget, man synes, er vigtigt, og så oplever folk, som skriver "Tak fordi du har reddet mit selvværd" til en. Det er så vildt at få den slags anerkendelse. Nu sker det faktisk ikke så tit mere, at folk kommer over og siger: "Åh, jeg elsker det, du laver". Men jeg havde et moment i weekenden, hvor jeg var i sommerhus og gik en tur og hørte en podcast om sangerinden Jada, som, jeg synes, er så skøn. Hun fortalte, at hun engang havde haft stress og skrevet en sang, mens hun så programmet Petra får en baby. Dér gik jeg og følte mig træt og mor-agtig, og så er der en, som jeg ser op til, som også ser op til mig."

Hvornår kan du føle dig på afveje?

"Jeg har lige skrevet en bog, der handler om alle de afveje, jeg har taget i livet. Det er blandt andet en bog til unge kvinder, som gør livet besværligt for sig selv, fordi de skal se så godt ud, have den perfekte yogakrop og en dejlig kæreste. Men det er faktisk okay, hvis vejen til det perfekte liv ikke er så køn. Det har jeg prøvet. Jeg har for eksempel et helt afsnit i bogen om mit hårs historie. Det rådnede engang, fordi jeg sov med det vådt med sådan nogle elastikker i for at gøre det glat. Jeg har også strøget det med et strygejern, fordi det var der en pige fra min klasse, der gjorde med sit hår, og glattejernet var ikke opfundet endnu. Og jeg har farvet det hvidt, så det begyndte at falde af. Så sagde Asbjørn, at han faktisk synes, jeg er pænere med krøller, og så tænkte jeg: "Gud ja, jeg behøver slet ikke alt det her."

Hvor er du på vej hen lige nu?

"Jeg savner godt nok at være på arbejde under denne her barsel. Det er ikke, fordi jeg savner at være hjemmefra, men jeg elsker faktisk mit arbejde, og de seneste fem år har jeg ikke haft en eneste øv-dag på arbejde. Det tog mig mange år at finde ud af, hvad jeg ville, og jeg rodede meget rundt. Nu er jeg blevet belønnet med alt det, der er godt. Det er som om, universet tænker: "Nu har hun pisset rundt og ikke været ret konstruktiv i lang tid, nu giver vi hende lige nogle gode år." Hvis jeg skal spille på den store cello – for den er endnu større end en violin – vil jeg sige, at jeg selv er forundret over, hvor fedt det er at være til. Jeg må indrømme, at det hele faldt på plads, da jeg mødte Asbjørn."

"Nu bor vi i Valby, har to børn og jeg elsker mit liv. Når det så er sagt, skal jeg skynde mig lige at sige, at det selvfølgelig ikke er særlig fedt at stå op 20 gange på en nat og have en krop, der ikke rigtig ligner sig selv efter to fødsler."